Af Ritzau - 05/01-17 14:55; Opdateret: 05/01-17 16:16

Spansk bundprop kasserer cheftræneren efter to månederSpansk bundprop kasserer cheftræneren efter to måneder

Joaquin Caparros blev sidste år nævnt som en mulig spansk landstræner. Torsdag blev han fyret i Osasuna.

storybild

Joaquin Caparros har stået i spidsen for en lang række spanske klubber. Torsdag blev han fyret efter mindre end to måneder i Osasuna. (Billede: Scanpix/Cristina Quicler)

Joaquin Caparros er efter kun otte kampe fortid som cheftræner i den spanske fodboldklub Osasuna.

Tålmodigheden med 61-årige Caparros slap op torsdag morgen, efter at bundproppen tirsdag blev sendt tæt på et exit fra pokalturneringen med et 0-3-nederlag hjemme til Eibar.

Rutinerede Caparros blev i foråret og sommeren 2016 af flere medier nævnt som favorit til at overtage det spanske landshold efter den mangeårige succestræner Vicente del Bosque.

Caparros erklærede sig interesseret i jobbet, som dog gik til den tidligere spanske ungdomslandstræner Julien Lopetegui.

Joaquin Caparros overtog i stedet Osasuna i midten af november, da holdet lå på sidstepladsen i Primera Division med syv point. Siden er det blevet til yderligere fem nederlag i ligaen.

Osasunas eneste sejr med Caparros på sidelinjen faldt i pokalturneringen Copa del Rey, da holdet kort før jul slog Granada med 2-0.

Sportsdirektør Petar Vasiljevic overtager ansvaret som cheftræner i Osasuna sæsonen ud.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx