15/07-17 19:06

Søren Kjeldsen bevæger sig frem i SkotlandSøren Kjeldsen bevæger sig frem i Skotland

Søren Kjeldsen er seks slag efter førstepladsen i Scottish Open efter en dag i to slag under banens par.

storybild

Søren Kjeldsen er bedste danske kort i golfturneringen Scottish Open før sidste runde søndag. Scanpix/Chris Graythen/arkiv.

Ayrshire. Den danske golfspiller Søren Kjeldsen leverede lørdag sin bedste runde i European Tour-turneringen Scottish Open.

Danskeren klarede lige nøjagtig cuttet i turneringen fredag, men lørdag spillede han sig frem på en delt 19.-plads.

Søren Kjeldsen gik sin runde i 70 slag, som er to slag under banens par, og det skete med fire birdies og to bogeys. Han er nu seks slag efter førstepladsen.

Før lørdagens runde var 25-årige Lucas Bjerregaard ellers bedste danske kort på en delt 15.-plads, men nordjyden måtte se sig henvist til en delt 29.-plads lørdag efter en dag i fire slag over par.

Lucas Bjerregaard havde ellers leveret ganske fine runder både torsdag og fredag, men lørdag knækkede han med hele seks bogeys, og det kunne tre birdies ikke kompensere for.

Thomas Bjørn ligger også på en delt 29.-plads inden søndagens sidste runde efter en lørdag i banens par.

Turneringen føres af englænderne Callum Shinkwin og Ian Polter, der sammen med australske Andrew Dodt ligger på den delte førsteplads med ni slag under par.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx