Af Ritzau - 11/12-16 08:36

Seattle vinder amerikansk fodboldmesterskab efter dramaSeattle vinder amerikansk fodboldmesterskab efter drama

Seattle vandt Major League Soccer-mesterskabet efter straffesparkskonkurrence i finalen mod Toronto.

storybild

Seattle og Toronto måtte ty til straffesparkskonkurrence for at placere MLS-trofæet. (Billede: Scanpix/Claus Andersen)

Seattle Sounders FC kan for første gang kalde sig mester i den nordamerikanske fodboldliga, Major League Soccer (MLS).

Holdet blev en lidt overraskende vinder af turneringen efter finalesejr over Toronto FC.

Det skete efter straffesparkskonkurrence, hvor Seattle vandt 5-4.

Da begge hold havde sparket sine fem planlagte forsøg fra 11-meter-pletten, var stillingen 4-4, og så måtte hvert hold udpege endnu en skytte.

Herefter brændte Justin Morrow sit spark for Toronto, inden Román Torres blev den store helt med den afgørende scoring.

Forinden havde de to hold spillet ordinær og forlænget spilletid uden at finde vej til netmaskerne.

Begge klubber var i finalen for første gang. Toronto var i det hele taget det første canadiske hold i slutkampen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx