03/05-18 23:27

KIF-træner godkender sæson trods slutspilsskuffelseKIF-træner godkender sæson trods slutspilsskuffelse

Selv om KIF ikke når en DM-semifinale efter nederlag torsdag, er træner Lars Frederiksen glad for sæsonen.

storybild

Bjerringbro. En plads i DM-semifinalen er ikke længere inden for rækkevidde for håndboldherrerne fra KIF Kolding København.

Det står klart, efter at holdet torsdag aften tabte 28-31 til Bjerringbro-Silkeborg (BSV).

KIF-træner Lars Frederiksen var skuffet efter nederlaget, men han var alligevel tilfreds med at komme så langt i denne sæson.

- Hvis vi kigger over hele sæsonen med en ny opbygning af holdet, så er det rigtig flot at blive nummer seks i grundspillet, og at vi i aften spiller lige op med BSV.

- Vi har præsteret vores maksimale med otte spillere. Det er en fantastisk præstation, som spillerne har gjort. Hvis jeg skal lave en vurdering over det hele, så har det været en formidabel sæson, og det kan vi se tilbage på med stor glæde, siger Lars Frederiksen.

På den anden side af banen kunne BSV til gengæld glæde sig over sejren, der også sikrer pladsen i semifinalen som det sidste hold.

I det meste af kampen havde BSV en komfortabel føring, men KIF formåede mod slutningen at gøre det spændende og reducerede BSV's føring til blot to mål.

Derfor var BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen meget tilfreds med, at hans spillere holde modstanderne nede mod slutningen.

- Vi er meget glade. Vi var under stort pres og skulle vinde. Det er altid en vanskelig opgave at skulle vinde, og derfor er vi utroligt glade for at være i semifinalerne, siger han.

Peter Bredsdorff-Larsen mener, at holdet kan tage nogle vigtige lektioner med fra slutspillet til semifinalekampene.

- Vi har fået lejlighed til at øve os godt og grundigt på seks mod syv i forsvaret og er blevet klogere på det undervejs.

- Hvis vi skulle ramme nogle hold i medaljekampene, der spiller syv mod seks, så synes jeg, at vi er godt forberedte, lyder det fra træneren.

BSV slutter sig til GOG, Aalborg Håndbold og Skjern Håndbold, der også er klar til at spille semifinaler.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Ost trækkes tilbage flere steder i...
bt.dk
Borgmester i sorg over Kjeld...
bt.dk
Voldsom brand hærger strandkro: 'Der...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx