Af Ritzau - 07/04-17 17:51

Valverde triumferer i Baskerlandet og tager førertrøjenValverde triumferer i Baskerlandet og tager førertrøjen

Alejandro Valverde fører Baskerlandet Rundt inden sidste etape. Fem andre ryttere står noteret for samme tid.

storybild

Alejandro Valverde vandt fredagens etape i Baskerlandet Rundt. (Billede: Scanpix/Josep Lago)

Alejandro Valverde (Movistar) var først over målstregen på femte etape af cykelløbet Vuelta al País Vasco, der også er kendt som Baskerlandet Rundt. Det var hans ottende sejr i sæsonen.

Movistar-rytteren var hurtigere end blandt andre Romain Bardet (Ag2R) på målstregen, da en lille gruppe på fem mand fik skabt et hul på tre sekunder ned til Alberto Contador (Trek-Segafredo).

Med sejren overtager Valverde løbets førertrøje, inden løbet afgøres lørdag med en 27,7 kilometer lang enkeltstart i Eibar.

Valverde har dog ikke noget tidsmæssigt forspring til forfølgerne Rigoberto Urán, Romain Bardet, Louis Meintjes og Michael Woods. Der er tre sekunder ned til Alberto Contador, som vandt løbet samlet sidste år.

Også Samuel Sánchez (BMC) forsøgte at hænge på frontgruppen på den afsluttende nedkørsel i fredagens etape, men han styrtede i høj fart. Heldigvis kom han tilbage på cyklen og trillede over målstregen.

David de la Cruz (Quick-Step) førte løbet samlet inden fredagens etape. På løbets sidste stigning blev han sat af. Selv om han kæmpede hårdt for at begrænse tidstabet, smed han førertrøjen efter et tab på 22 sekunder.

Han ligger nummer ni samlet inden sidste etape.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx