Af Ritzau - 12/12-16 09:18

Fraværende Ronaldo er storfavorit til Ballon d'Or-hæderFraværende Ronaldo er storfavorit til Ballon d'Or-hæder

Cristiano Ronaldo ventes at vinde Ballon d'Or-kåring for fjerde gang, men han forventes ikke til stede.

storybild

Cristiano Ronaldo kan mandag aften blive kåret som vinder af Ballon d'Or for fjerde gang. (Billede: Scanpix/Joana Sousa)

Han var med til at vinde Champions League med Real Madrid i maj, og i sommer var han hovedfiguren, da Portugal overraskende vandt EM.

Disse bedrifter er hovedårsagerne til, at Cristiano Ronaldo er storfavorit til at vinde France Footballs Ballon d'Or-kåring mandag aften som et symbol på, at han har været verdens bedste fodboldspiller i 2016.

- Der er slet ikke noget at debattere. Han får guldbolden, har Real Madrids træner, Zinedine Zidane, sagt op til mandagens kåring.

Det ventes dog ikke, at Ronaldo selv er til stede ved kåringen i Paris, da Real Madrid i denne uge deltager i VM for klubhold i Japan.

Vinder Ronaldo prisen, vil det være fjerde gang i karrieren. Han har sammen den argentinske rival Lionel Messi haft patent på prisen siden 2008, hvor Ronaldo fik prisen første gang. Siden har han modtaget den i 2013 og 2014.

Messi har vundet den fem gange, i 2009, 2010, 2011, 2012 og 2015.

De seneste seks år er Ballon d'Or-prisen blevet uddelt i et samarbejde med Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), men Fifa har valgt at trække sig fra samarbejdet med France Football.

I stedet har Fifa lanceret en række nye hæderspriser, som får det overordnede navn "The Best Fifa Football Awards". De uddeles til januar.

/ritzau/AFP

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx