28/12-17 17:03

Hjemvendte VM-profiler styrker tro på triumf i EsbjergHjemvendte VM-profiler styrker tro på triumf i Esbjerg

Team Esbjerg-træner Jesper Jensen understreger, at en pokaltriumf vil betyde meget for klubbens planlægning.

storybild

Esbjerg. Team Esbjerg er de næste dage blandt deltagerne i kvindernes Final 4-stævne ved Santander Cup i håndbold, og træner Jesper Jensen har fået en forstærket tro på succes efter at have fået spillere hjem fra VM.

Det er hans konklusion efter de seneste to dages forberedelser til stævnet i Jysk Arena i Silkeborg.

- Jeg har i de to træninger set spillere, der er enormt fokuserede og dedikerede på opgaven, og de seks VM-spillere har givet et ekstra skub til mentaliteten, efter at truppens øvrige spillere længe har trænet godt uden dem.

- Der er intensitet og energi i øjnene på spillerne, og jeg har en bedre fornemmelse, end før vi mødtes efter VM-pausen, siger Jesper Jensen i en pressemeddelelse.

DM-vinderen fra 2016 håber at hente endnu en pokal til samlingen ikke mindst for at kunne planlægge frem imod næste sæson.

- Pokaltitlen er ikke altafgørende, men den betyder sindssygt meget, og det vil give ro i maven at have nået et af sæsonmålene allerede i år.

- Vinder vi, skal vi spille europæiske håndbold, og klubben kan i god tid begynde at bygge op med spillertrup og budget, siger træneren.

I fredagens semifinale klokken 20 skal Team Esbjerg møde FC Midtjylland. De to holds seneste indbyrdes møde blev vundet af vestjyderne med 25-22 på udebane i november.

- FC Midtjylland er et stærkt hold med enorme individuelle kvaliteter, og holdet er forberedelsesmæssigt i samme situation som os.

- Jeg tror, de har respekt for vores forsvar, og de vil utvivlsomt forsøge at presse os i kontrafasen, siger Jesper Jensen.

I den første semifinale fredag klokken 18 tørner København Håndbold sammen med Aarhus United.

Finalen spilles lørdag.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Åbenhjertig anklager om den brutale...
bt.dk
Bendtners klub i sorg:...
bt.dk
Stor fødevarekontrol afslører massiv...
bt.dk
Måtte udgå med skrækskade: Her er...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx