Af Ritzau - 03/07-17 06:31

Dansk jernmand vil vinde VM: Træner 50 timer om ugenDansk jernmand vil vinde VM: Træner 50 timer om ugen

Michael Plahn har i to år trænet frem mod VM i tredobbelt ironman, som i denne uge afvikles i Østrig.

storybild

34-årige Michael Plahn håber at kunne gennemføre 11,4 kilometers svømning, 540 kilometers cykling og 126,6 kilometers løb på omkring 36 timer. (Billede: Scanpix/Privatfoto)

11,4 kilometers svømning, 540 kilometer på cykel afsluttende med 126,6 kilometers løb.

For mange motionister kunne dette være mængden af måneders træning. Men ekstremsportsudøveren Michael Plahn gør det i ét hug og har en ambition om at gennemføre på omkring 36 timer for at opfylde drømmen om at vinde VM i tredobbelt ironman.

Det afholdes i Bad Blumau i Østrig fra 6. til 9. juli, og 34-årige Plahn har i to år trænet frem mod denne begivenhed.

I mere end halvandet år har han ved siden af et fuldtidsjob trænet mindst 25 timer om ugen. Men i de sidste fire måneder op til VM har han fået orlov fra sit arbejde for at kunne øge træningsmængden.

- Nu træner jeg mellem 30 og 50 timer om ugen med træningsture på op til 18 timer. Den får maksimalt gas, siger Michael Plahn.

Men hvad er det, der driver en mand til at træne så ekstremt i så lang en periode?

- Jeg ønsker at bevise over for mig selv, at jeg kan stå en ekstrem lang distance og leve op til det potentiale, jeg føler, at jeg har. Mit speciale ligger her, og jeg vil gerne opnå det største inden for det, jeg laver.

- Det bliver det sidste, jeg gør i sporten. For to år siden sagde min kæreste, hun gerne ville have et barn. Jeg sagde, jeg gerne ville være verdensmester.

- Det går jeg efter nu, og så får vi barn til oktober. Det passer perfekt, og så sætter jeg punktum som aktiv udøver, fastslår Michael Plahn.

Intet er overladt til tilfældigheder i forberedelserne. Det mærker familien og vennerne eksempelvis.

- Jeg giver blandt andet afkald på arrangementer som børnefødselsdage, hvor der kan være hoste og snot. Mit immunsystem skal helst ikke påvirkes, når jeg træner så meget.

- Særligt den sidste måned op til er jeg meget hysterisk og holder mig for mig selv, fortæller han.

Allerede i 2009 stillede han op til VM i disciplinen med en sjetteplads som udfaldet. Dengang havde han forberedt sig i syv måneder.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Denne pølsevogn skal lukke, fordi den...
bt.dk
Mand trak kniv i supermarked: Kan du...
bt.dk
44 ruter ramt efter busselskabs konkurs
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx