05/10-17 13:21; Opdateret: 05/10-17 14:04

Randers FC bryder med Kristjansson og jagter ny trænerRanders FC bryder med Kristjansson og jagter ny træner

Ólafur Kristjánsson stopper som cheftræner i Randers FC med øjeblikkelig virkning.

storybild

Randers. Randers FC stopper samarbejdet med klubbens cheftræner, Ólafur Kristjánsson, med øjeblikkelig virkning.

En skidt sæsonstart betyder, at den kronjyske klub befinder sig på en sidsteplads i Superligaen med syv point efter 11 spillerunder.

Randers-direktør Michael Gravgaard har gennem flere uger haft en åben og tæt dialog med Kristjánsson om udviklingen.

- Ólafur har vist mig en åbenhed, tillid og ikke mindst ærlighed, der er beundringsværdig og vinder min dybeste respekt. Han er en utroligt dygtig træner, og han er virkelig vellidt i hele organisationen.

- Der er en kæmperespekt for den måde, han har ageret på i en meget svær tid, men nogle gange så lykkedes det bare ikke, selv om mange ting gøres rigtigt, siger Michael Gravgaard til klubbens hjemmeside.

Nu går jagten ind på en ny træner.

- Jeg er rigtig ked af, at klubben, Ólafur og jeg ikke er lykkedes bedre i denne sæson, og nu er det min opgave at finde en, som sammen med resten af det sportslige team kan tage over og få os væk fra bunden af Alka Superligaen, siger direktøren.

49-årige Kristjánsson kom til Randers FC i sommeren 2016 og fik en fornem start i klubben.

I løbet af efteråret 2016 kæmpede randrusianerne med i toppen af Superligaen. Da regnskabet i foråret blev gjort op i grundspillet, var holdet dog ikke at finde i top-6.

Derfor måtte holdet lidt overraskende - den gode sæsonstart taget i betragtning - kæmpe for at bevare sin plads i Superligaen som et af rækkens otte dårligst placerede hold.

Her viste Randers sig som det stærkeste af de otte hold og løb med en billet til en playoff-duel om en plads i Europa League, hvor holdet tabte 0-3 til FC Midtjylland.

I denne sæson har Randers blot vundet en enkelt kamp af 11 mulige i Superligaen.

Næste opgave i ligaen er en udekamp 14. oktober mod Superligaens aktuelle duks fra FC Nordsjælland.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx