Af Ritzau - 02/01-17 13:44

Uheldig målmand stopper karrieren efter køkkenuheldUheldig målmand stopper karrieren efter køkkenuheld

Et uheld med en køkkenkniv har ført til, at Mads Toppel nu bliver nødt til at stoppe fodboldkarrieren.

storybild

Brøndbys målmand Mads Toppel stopper karrieren efter uheld med en kniv i køkkenet. (Billede: Scanpix/Claus Fisker)

Mads Toppel har haft sin sidste arbejdsdag i Brøndby, da målmanden sammen med sportsdirektør Troels Bech er blevet enig om betingelserne for at ophæve kontrakten.

Det var et uheld med en køkkenkniv, da han skulle skære i en svinemørbrad, der har betydet et stop for fodboldkarrieren.

- I slutningen af november kom Mads galt af sted med en kniv og fik skåret sig alvorligt i fingeren.

- Kombinationen af den skade og de efterfølgende komplikationer gør, at han ikke kan deltage i hverken kampe eller målmandstræningen.

- Dertil kommer de bruskskader, Mads har pådraget sig i knæene, som fortsat volder problemer, og ligeledes gør ham ukampdygtig.

- Derfor er vi i fællesskab blevet enige om betingelserne for at ophæve kontrakten før tid, da Mads gerne vil tage det næste skridt i sit liv, fortæller sportsdirektør Troels Bech til klubbens hjemmeside.

Mads Toppel er ærgerlig, men afklaret med situationen.

- At min karriere stopper før tid er selvfølgelig noget kedeligt noget, for jeg havde ikke planer om at lægge hverken støvler eller handsker på hylden endnu.

- Men mit uheld i køkkenet gør desværre, at jeg ikke kan gøre mit job som målmand, og så må tingene jo være, som tingene er.

- Heldigvis har jeg sammen med Troels Bech og Brøndby fået en god aftale, og det er jeg taknemmelig for, siger Mads Toppel.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx