Af Lars Dinesen - 31/10-14 18:22

McLaren lægger hurtigt ud ved første træningMcLaren lægger hurtigt ud ved første træning

Kevin Magnussen og Jenson Button havde fart i bilen, da de tog de første omgange på Formel 1-banen i Austin.

storybild

(Billede: Wong Maye-E)

Man skal som altid være varsom med at lægge for meget i træningstiderne, men umiddelbart ser Kevin Magnussens McLaren-racer ud til at være godt kørende på Circuit of the Americas i Austin i delstaten Texas.

Det er her, at weekendens Formel 1-grandprix skal køres, og selv om Magnussen aldrig har prøvet at køre på banen før, så han ud til at finde sig godt tilpas her.

Magnussen skubber Agger og co. væk
Magnussen skubber Agger og co. væk

Han og holdkammeraten Jenson Button kunne godt nok ikke helt følge med de suveræne Mercedes-biler, men sluttede med henholdsvis femte- og tredjebedste tid for dagen.

Mens Lewis Hamilton fik sin omgangstid ned på 1.39,941 minutter, var Buttons tid 1.40,319 minutter. Kevin Magnussen, der en omgang havde sat hurtigste tid af alle, nåede ned på 1.40,987 sekunder.

Kevin Magnussen om fremtiden: Tænker kun på McLaren
Kevin Magnussen om fremtiden: Tænker kun på McLaren

Træningen sluttede i øvrigt lidt pudsigt for Ferraris Kimi Räikkönen, der trak ind i pitten lige bag Lotus-køreren Romain Grosjean.

Måske spærrede Grosjean for udsynet, eller også var finnen lidt ukoncentreret. I hvert fald kørte han for langt og missede Ferrari-garagen, hvorefter han stoppede bilen midt ude i ingenmandsland i pitlane.

LÆS OGSÅ: Force India vil jagte Magnussen

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx