Af Ritzau - 10/05-17 15:33

BSV-træner før DM-semifinale: Vi kan stække AalborgBSV-træner før DM-semifinale: Vi kan stække Aalborg

Peter Bredsdorff-Larsen vil for andet år i træk have BSV i DM-finalen. Det skal ske på bekostning af Aalborg.

storybild

Peter Bredsdorff-Larsen vil føre BSV i endnu en DM-finale. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Der er selvtillid hos Bjerringbro-Silkeborg, før de regerende danske mestre i håndbold onsdag aften udfordrer Aalborg Håndbold på udebane.

Det sker i den første af mindst to semifinalekampe mellem holdene, der sluttede som henholdsvis nummer et og to i grundspillet af 888 Ligaen.

- Aalborg har efter en god og stabil sæson fortjent at være med i semifinalen.

- De vil være en rigtig stærk modstander for os, men det er også en modstander, som vi tror, at vi kan vinde over, siger BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen til klubbens hjemmeside.

– Vi tror på, at vi har værktøjerne til at kunne stække de afgørende facetter i Aalborgs spil.

- Her tænker vi på deres kontraspil, deres stærke defensive 6-0-forsvar og angrebsaksen med Sander Sagosen og Simon Hald, siger han.

Aalborg Håndbold vil som vinder af grundspillet have fordel af hjemmebane i en eventuel tredje kamp, hvis holdene vinder en kamp hver i de to første kampe, eller hvis begge kampe ender uden vinder.

BSV har dog planer om at spille sig i endnu en DM-finale.

- Sejre og succes forstærker vores kultur, og det giver os mod på mere. Også på en DM-finale mere. Nu skal vi i den næste finale, siger Peter Bredsdorff-Larsen.

Den første kamp spilles onsdag klokken 20.30 i Aalborg.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx