08/07-17 19:41

Kollapset Ajax-spillers tilstand er stabilKollapset Ajax-spillers tilstand er stabil

Hippach. Lørdag kollapsede den 20-årige Ajax-spiller Abdelhak Nouri under en træningskamp mod tyske Werder Bremen i Østrig.

storybild

Spilleren fra den hollandske storklub blev fragtet til hospitalet med helikopter, og Ajax skriver på Twitter, at Nouri faldt om på grund af "uregelmæssigt hjerteslag".

Klubben skriver desuden, at spillerens tilstand er stabil, og at han har puls.

Nouri faldt om i det 70. minut. Mens han fik behandling på banen, fik tilskuerne besked på at forlade stadion, og kampen blev aflyst ved stillingen 2-1 til Werder Bremen.

Abdelhak Nouri har spillet ni kampe for Ajax siden sin debut i september 2016. Han var en del af truppen, der tabte 0-2 til Manchester United i Europa League-finalen i Stockholm i Sverige i maj.

Ved den lejlighed kom han ikke på banen.

Den 20-årige hollænder er holdkammerat med danskerne Kasper Dolberg og Lasse Schöne i Ajax.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Rygterne har svirret længe: Nu tager...
bt.dk
Brændt straffespark og drama:...
bt.dk
Kronprins Frederik tog røven på...
bt.dk
Verdenskendt popstjerne deler frækt...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx