17/09-17 16:02; Opdateret: 17/09-17 17:34

Vejle er tilbage på kurs mod SuperligaenVejle er tilbage på kurs mod Superligaen

Vejle er med en sejr hjemme over FC Fredericia tilbage på førstepladsen i den næstbedste danske fodboldrække.

storybild

Vejle topper 1. division efter en 2-0-sejr hjemme over FC Fredericia. Scanpix/Claus Fisker/arkiv

Vejle. Vejle Boldklub tabte i sidste spillerunde til Viborg, men søndag eftermiddag kom fodboldholdet tilbage på vinderkurs.

Det blev på hjemmebane til en Vejle-sejr på 2-0 over lokalrivalen FC Fredericia. Begge mål blev sat ind af Allan Sousa.

Den brasilianske offensivspiller scorede til 1-0 efter 19 minutter, og han øgede kort før pausen til 2-0 på et frispark, som sejlede ind i mål.

Med sejren har Vejle nu 20 point efter ni kampe og er dermed fortsat på førstepladsen i 1. division.

Forfølgerne fra Thisted vandt 2-1 ude over Nykøbing FC og har på andenpladsen 19 point efter ni kampe.

Thisteds Sonny Jakobsen scorede til 1-0 på et straffespark efter fire minutter, og Mikkel Agger øgede til 2-0 kort inden pausen, inden Jacob Bonde fik reduceret til slutresultatet 1-2 efter en time.

Viborg tabte skuffende 0-3 ude til HB Køge, som udnyttede et rødt kort til udeholdets Jeppe Grønning efter en halv time.

Inden da havde Mikkel Wohlgemuth bragt HB Køge foran 1-0, og i overtal scorede Martin Koch og Erik Tørnros de øvrige mål for sjællænderne.

HB Køge er med sejren nu er placeret på tredjepladsen med 17 point efter ni kampe. Viborg er nummer seks med 12 point.

Vendsyssel FF stod for søndagens vildeste comeback i rækken.

Skive var foran 3-0 hjemme mod Vendsyssel, men endte med at smide sejren og spille 3-3. Det betyder, at Vendsyssel er placeret på fjerdepladsen med 16 point efter ni kampe.

Længere nede i tabellen vandt oprykkerkandidaten Esbjerg med 2-0 ude over Brabrand.

Sejren til Esbjerg kom i hus på to mål på ganske få minutter. Efter 23 minutter scorede Mark Brink til 1-0, inden Anders Dreyer fordoblede føringen to minutter senere.

Esbjerg har 13 point efter ni kampe på en femteplads og halter stadig efter i kampen om de tre øverste pladser, der kan give billet til Superligaen.

Viborg, som også har en ambition om oprykning, er placeret på en skuffende sjetteplads med 12 point efter ni kampe

Endelig scorede angriberen Morten Nordstrand det enlige mål for Fremad Amager, som vandt 1-0 ude over FC Roskilde. Fremad Amager har på ottendepladsen 12 point efter ni kampe.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Eksperter jubler over Kronprinsessens...
bt.dk
8-årig dreng er blevet fundet
bt.dk
Venstre-minister indrømmer: Jo, vi...
bt.dk
Alle frygter det værste: Nu kommer...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx