08/10-17 17:03

Hareide giver Bendtner chancen fra start mod RumænienHareide giver Bendtner chancen fra start mod Rumænien

Nicklas Bendtner er en af tre nye i startopstillingen til VM-kvalifikationskampen hjemme mod Rumænien.

storybild

Der er genvalg til otte af spillerne fra startopstillingen mod Montenegro. Scanpix/Liselotte Sabroe

København. Landstræner Åge Hareide har tre ændringer i startopstillingen til VM-kvalifikationskampen hjemme mod Rumænien.

Nye i forhold til kampen i Montenegro er Nicklas Bendtner, Andreas Christensen og Riza Durmisi.

De får chancen fra start i stedet for Andreas Cornelius, Andreas Bjelland og en skadet Jens Stryger Larsen. Sidstnævnte er helt ude af truppen.

Det er første gang siden playoffkampen mod Sverige i november 2015, at Nicklas Bendtner er i startopstillingen på det danske landshold.

Senest kom han på banen i de sidste 25 minutter, da Danmark besejrede Montenegro med 1-0 i torsdags.

Andreas Bjelland får pause efter tre kampe i træk fra start, og det giver plads til Chelsea-talentet Andreas Christensen.

Kasper Schmeichel vogter målet foran en forsvarskæde bestående af Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Christensen og Riza Durmisi.

På midtbanen er der genvalg til trioen William Kvist, Thomas Delaney og matchvinderen fra Montenegro-kampen, Christian Eriksen.

Nicklas Bendtner starter helt i front med Pione Sisto og Yussuf Poulsen på kanterne.

Danmark (4-3-3): Kasper Schmeichel - Henrik Dalsgaard, Simon Kjær, Andreas Christensen, Riza Durmisi - William Kvist, Christian Eriksen, Thomas Delaney - Yussuf Poulsen, Nicklas Bendtner, Pione Sisto.

Danmarks kamp mod Rumænien går i gang søndag klokken 18.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx