18/10-17 05:41

Andersen lukker ned for Washingtons angrebsstjerner i NHLAndersen lukker ned for Washingtons angrebsstjerner i NHL

Hverken Niklas Bäckström, Alex Ovechkin eller andre af Washingtons stjerner kunne passere Frederik Andersen.

storybild

Toronto Maple Leafs' Frederik Andersen (nummer 31) piller pynten af Washington Capitals og Evgeny Kuznetsov (nummer 92). Danskeren holdt buret rent i kampen, som Toronto vandt 2-0. Scanpix/Geoff Burke

Washington. Den danske NHL-målmand, Frederik Andersen, lavede 30 redninger, da Toronto Maple Leafs på udebane slog Washington Capitals 2-0 natten til onsdag dansk tid.

Washington var uden danske Lars Eller, der har været syg i dagene før kampen.

Til gengæld stillede storholdet, der de seneste to sæsoner har vundet grundspillet i NHL, til start med to andre frygtindgydende offensivspillere.

Alex Ovechkin, der inden kampen havde lavet flest mål i NHL, og Niklas Bäckström, der havde lavet flest point.

Men den danske stjernemålmand var i sit es, og han fik gang på gang frustreret Washingtons stjerner.

Særligt Alex Ovechkin var tæt på et par gange, men Andersen holdt sit hold inde i kampen. Stillingen var 0-0, da tredje periode begyndte, selv om Washington i perioder havde presset Toronto i bund.

Men Toronto fik luft, da Connor Brown scorede efter seks minutter i tredje periode. Nazem Kadri scorede til slutstillingen 2-0 med 22 sekunder igen.

Dermed fortsætter Toronto sin flotte sæsonstart. Holdet har vundet fem kampe og tabt en enkelt. Washington har tre sejre, tre nederlag og et nederlag i overtid, som giver et enkelt point.

Andersen blev kåret som en af kampens tre stjerner af NHL.com.

Et andet sted i NHL var der danskeropgør, da Oliver Bjorkstrands Columbus Blue Jackets mødte Nikolaj Ehlers og Winnipeg Jets. Columbus vandt den kamp uden problemer 5-2, og ingen af danskere blev noteret for point.

Den formstærke Nikolaj Ehlers, der blev kåret som ugens spiller i NHL efter en imponerende sæsonstart, blev noteret for en straf for hooking i tredje periode.

Columbus har vundet fem kampe og tabt en enkelt i sæsonens indledning. Winnipeg har tre sejre og tre nederlag.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx