01/12-17 22:07

Bundproppen slår topholdet Herning i Metal LigaenBundproppen slår topholdet Herning i Metal Ligaen

Topholdet Herning Blue Fox kom foran, men på tre mål i tredje periode vandt Herlev Eagles 3-1.

storybild

Herning. Det var top mod bund i Metal Ligaen, da førerholdet Herning Blue Fox fredag havde besøg af Herlev Eagles.

Og noget overraskende var det ikke topholdet, der kom fra banen med en sejr. På to sene mål af Herlev vandt bundproppen nemlig 3-1.

Herning kom ellers foran 1-0 i første periode. Anden periode blev 0-0, og til sidst slog Herlev til tre gange.

Resultat betyder, at Herlev med sæsonens tredje sejr i ordinær spilletid rykker væk fra sidstepladsen. Holdet har 12 point, mens Hvidovre ligger sidst med 10 point.

I den anden ende ligger Herning fortsat i top. Men med nederlaget misser mandskabet muligheden for at øge forspringet til Aalborg Pirates på andenpladsen. Forspringet er stadig på fire point.

Der blev også spillet andre kampe i Metal Ligaen fredag aften. Samtidig med Hernings kamp mod Herlev vandt Frederikshavn White Hawks 3-2 i Gentofte Stars.

Esbjerg slog Sønderjyske 3-2 efter forlænget spilletid, mens Odense Bulldogs slog Rødovre Mighty Bulls med 7-3.

Odense ligger på tredjepladsen med 45 point, men på grund af Frederikshavns sejr er der stadig blot tre point ned til nordjyderne i tabellen.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx