21/11-17 17:00

Danske curlingkvinder lider nyt EM-nederlagDanske curlingkvinder lider nyt EM-nederlag

Danmark tabte klart til bundholdet Tyskland og er efter seks kampe fortsat kun noteret for én sejr.

storybild

Madeleine Dupont og hendes mandskab har det svært ved EM i Schweiz. Scanpix/Mathieu Belanger

København. Det danske kvindelandshold har det fortsat svært ved EM i curling i Schweiz.

Tirsdag eftermiddag led holdet sit femte nederlag i seks kampe, da det blev 7-15 mod Tyskland.

Tyskerne kom ellers på banen med en nedslående statistik efter fem nederlag på stribe, men de viste sig at være for stærke for det nysammensatte danske hold.

Tyskland bragte sig foran 3-0 i første ende, Danmark reducerede til 2-3, og de næste to ender forløb på samme facon.

Foran 6-4 uddelte Tyskland et dræbende stød til den danske kvartet ved at vinde femte ende med hele 5-0.

Derefter var der reelt ingen vej tilbage, selv om danskerne vandt den næste ende med 3-0. Efter 4-0 til tyskerne i syvende ende var kampen overstået.

Danmark og Tyskland deler sidstepladsen efter seks kampe. Begge lande er noteret for én sejr.

Skipper Madeleine Dupont og hendes tropper skal i aktion igen onsdag morgen, hvor modstanderen er Ungarn.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx