Af Ritzau - 13/03-17 07:02

BSV tror på endnu et avancement i Champions LeagueBSV tror på endnu et avancement i Champions League

Michael V. Knudsen mener, at BSV har muligheder for at udfordre Pick Szeged over to kampe i Champions League.

storybild

Michael V. Knudsen ser muligheder for BSV i opgørene mod Pick Szeged i Champions League. (Billede: Scanpix/Bo Amstrup)

Bjerringbro-Silkeborg (BSV) gik søndag videre til ottendedelsfinalerne i håndboldens Champions League.

De danske mestre kommer dog ikke til at indtage favoritrollen, når holdet over to kampe skal forsøge at besejre ungarske Pick Szeged.

- Det er et fantastisk håndboldhold, der senest har slået Rhein-Neckar Löwen på udebane med seks mål. Der venter os en meget stor opgave.

- Men vi starter hjemme i Jysk Arena, og det vil vi forberede os på og glæde os til.

- Vi tror selvfølgelig på, at vi kan levere endnu en overraskelse og måske snige os til en hjemmesejr, siger BSV-træner Peter Bredsdorff-Larsen.

BSV gik videre fra gruppe A som nummer seks med otte point for 14 kampe.

BSV sluttede efter storholdene FC Barcelona, Paris Saint-Germain, Veszprem, Flensburg-Handewitt og THW Kiel i gruppen, mens danskerne endte foran Wisla Plock og Kadetten Schaffhausen.

Pick Szeged sluttede som nummer tre i gruppe B efter HC Vardar og Kielce, men foran blandt andre de tyske mestre, Rhein-Neckar Löwen.

BSV-veteranen Michael V. Knudsen kender sit holds rolle som underhund, men han ser alligevel muligheder mod Pick Szeged.

- Det er et rigtig dygtigt hold. Men omvendt er det ikke et hold med samme klasse som de fem storhold i vores egen pulje.

- Hvis vi tager det med, som vi har lært i de kampe, til kampene mod Pick Szeged, så kan vi forhåbentlig udfordre dem.

- Pick Szeged satser ufatteligt meget på Champions League, så det bliver en meget svær opgave. De er favoritter mod os.

- Men hvis vi viser, at vi har lært noget af kampene mod de absolut stærkeste hold i Europa, er jeg sikker på, at vi også over to kampe kan udfordre Pick Szeged, siger Michael V. Knudsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx