15/08-14 12:42

FC Midtjylland henter Jim Larsen i BelgienFC Midtjylland henter Jim Larsen i Belgien

FC Midtjylland har hentet forsvarsspilleren Jim Larsen i Club Brugge. Han har fået kontrakt for et år.

storybild

Her ses Jim Larsen, da han sidst var i aktion i Superligaen. (Billede: Polfoto/arkivfoto)

Sidste sæsons bronzevindere FC Midtjylland opruster sin superligatrup.

Midtjyderne har hentet den 28-årige Jim Larsen i den belgiske fodboldklub Club Brugge.

Wolfsburg-chef: Vi går den uventede vej med Bendtner
Wolfsburg-chef: Vi går den uventede vej med Bendtner

Det oplyser klubben i en pressemeddelelse.

- Vi er glade for at byde Jim velkommen i klubben. Jim har de helt rigtige værdier både som fodboldspiller og som menneske.

- Han er en vinder med stort "V" og kommer med masser af rutine og vil derfor være en god støtte til vores unge spillere, siger FC Midtjyllands sportsdirektør Claus Steinlein.

Med tilgangen af Jim Larsen råder klubben nu over fire stærke midterforsvarer, og den øgede konkurrence skal være med til at udvikle spillerne og gøre dem endnu skarpere, mener sportsdirektøren.

Den 190 centimeter høje forsvarsspiller fik sit gennembrud i Silkeborg, men har også været i Rosenborg i Norge og senest i Club Brugge.

Bonde om Bendtner-valg: Det er en af de store ligaer
Bonde om Bendtner-valg: Det er en af de store ligaer

Han kan få debut for midtjyderne allerede fredag aften mod FC København.

- Jeg har haft flere gode snakke med Glen Riddersholm og Steinlein, og mavefornemmelsen var bare den helt rigtige fra start, så jeg var aldrig i tvivl.

- Der var også muligheder i udlandet, men rent sportsligt kom FC Midtjylland med det mest attraktive tilbud. Samtidig vil jeg gerne tilbage til Danmark sammen med min kæreste, som er højgravid, siger Jim Larsen.

LÆS OGSÅ: Nicklas Bendtner skifter til Wolfsburg

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx