11/07-17 15:39

Djokovic vinder udsat kamp og booker kvartfinalepladsDjokovic vinder udsat kamp og booker kvartfinaleplads

Novak Djokovic er klar til kvartfinalen ved Wimbledon efter en sejr i tre sæt over Adrian Mannarino.

storybild

London. Den serbiske tennisspiller Novak Djokovic vandt tirsdag eftermiddag i tre sæt over franske Adrian Mannarino og er dermed klar til kvartfinalen ved den prestigefyldte tennisturnering Wimbledon.

Kampen mellem de to herrer var flyttet til tirsdag på grund af Gilles Müller og Rafael Nadals knap fem timer lange kamp mandag aften.

Den kamp endte med et overraskende Nadal-exit, men i tirsdagens udsatte kamp var favoritten Djokovic altså for stærk for Mannarino. Sejrscifrene lød på 6-2, 7-6 (7/5) og 6-4 i en kamp, der varede lidt over to timer.

Mod slutningen af kampen bad Djokovic om en medical timeout, og serberen så også ud til at have store problemer med skulderen.

Derfor var han formentlig også lettet, da han efter en række nervepirrende matchbolde formåede at lukke kampen i tredje sæt.

Dermed er Djokovic som den ottende og sidste herrespiller klar til kvartfinalen ved Wimbledon. Her venter tjekkiske Tomas Berdych.

Andenseedede Novak Djokovic har vundet Wimbledon tre gange i karrieren.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Danske sygehuse slår fast: Det gode...
bt.dk
Putin trækker en streg i sandet: Her...
bt.dk
Kæmpe studie: Sodavand, fritter og...
bt.dk
Per undrer sig: Mor har været død i 9...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx