03/12-17 12:49

Sejrsløse FC Köln skiller sig af med cheftrænerenSejrsløse FC Köln skiller sig af med cheftræneren

FC Köln og Peter Stöger går hver til sit. Han efterlader holdet sidst og uden sejre i Bundesligaen.

storybild

Peter Stöger skal på jobjagt. Reuters/Leon Kuegeler

Köln. Fodboldtræneren Peter Stöger må se sit navn på den efterhånden lange liste over tidligere FC Köln-trænere, en liste som også tæller blandt andre Morten Olsen og Ståle Solbakken.

Søndag er Peter Stöger stoppet i den tyske traditionsklub, hvor han har arbejdet siden sommeren 2013. 16 forskellige trænere har styret klubbens førstehold i kortere eller længere tid siden årtusindskiftet.

Ifølge klubbens hjemmeside er det en gensidig aftale mellem klub og træner, at samarbejdet stopper to og et halvt år før kontraktudløb.

Dårlige resultater er årsagen til, at klubben nu skal på trænerjagt. FC Köln ligger sidst i Bundesligaen med blot tre point efter 14 spillerunder. Pointhøsten er hentet via tre uafgjorte kampe.

- Efter en dybdegående analyse af vores situation er FC Köln og Peter Stöger blevet enige om at stoppe samarbejdet, lyder det på klubbens hjemmeside.

U19-træner Stefan Ruthenbeck overtager cheftrænerjobbet frem til vinterpausen, oplyser klubben.

Beslutningen om at stoppe samarbejdet var taget inden fredagens 2-2-kamp mod lokalrivalen Schalke 04, siger Peter Stöger.

- Allerede fredag var vi sikre på, at det ville være min sidste kamp. Vi har ventet med at melde noget ud til nu, fordi vi ikke ville forstyrre forberedelserne til kampen.

- Det er i klubbens bedste interesse, at den her beslutning er blevet taget, siger den nu tidligere FC Köln-træner.

Træneren var med til at få FC Köln op i Bundesligaen i 2014, og i sidste sæson stod han for et af klubbens bedste resultater i mange år, da klubben via en femteplads i Bundesligaen snuppede en plads i Europa League.

I Europa League kan holdet gå videre til knockoutfasen med en sejr i gruppespillets sidste runde ude mod Røde Stjerne.

Den tidligere danske U21-landsholdsspiller Frederik Sørensen har været en central spiller i flere år i klubbens forsvar. I slutningen af november fik en anden dansker, 17-årige Nikolas Nartey, sin bundesligadebut for klubben.

FC Köln har vundet tre tyske mesterskabet. Det seneste blev vundet i 1978.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx