Af Ritzau - 24/04-17 00:44; Opdateret: 24/04-17 02:53

Zlatan lover at vende stærkere tilbage efter skadeZlatan lover at vende stærkere tilbage efter skade

Zlatan bestemmer, hvornår Zlatan stopper - ikke en skade. Det fastslår den 35-årige svensker på Instagram.

storybild

Zlatan Ibrahimovic slog sit knæ alvorligt, da Manchester United mødte Anderlecht i Europa League. Han afviser selv, at karrieren er i fare. (Billede: Scanpix/Oli Scarff)

En alvorlig skade skal ikke få lov at gøre en ende på Zlatan Ibrahimovic' karriere.

Det slår Manchester Uniteds 35-årige svensker fast i et opslag på det sociale medie Instagram.

- Jeg vil gå igennem dette som alt muligt andet og vende tilbage endnu stærkere.

- Jeg har indtil videre spillet med et enkelt ben, så det burde ikke blive et problem, skriver Ibrahimovic på vanlig kæk vis.

Den rutinerede svensker pådrog sig en alvorlig skade under Manchester Uniteds kamp mod Anderlecht i sidste uge.

Efter en luftduel i belgiernes felt landede han forkert og fik et vrid i knæet.

Lørdag skrev BBC, at 35-årige Ibrahimovic er ude i resten af sæsonen.

Men det melder United ikke noget om. Tværtimod vil klubben have specialister til at undersøge ham.

Ibrahimovic har kontrakt med United frem til sommer, og det vides ikke, om aftalen bliver forlænget eller ej.

Svenskeren selv virker opsat på at vende tilbage til banen.

- Én ting er sikkert. Jeg bestemmer, hvornår det er slut. Intet andet. At give op er ikke en mulighed. Vi ses snart, skriver han på Instagram.

Manchester United måtte undvære både den svenske angriber og argentinske Marcos Rojo i søndagens sejr over Burnley.

- Alle er meget triste. Vi tænkte på dem, og de må være stærke, siger manager José Mourinho om de to skadede spillere ifølge nyhedsbureauet AFP.

Han mener, at skaden er særlig trist for holdets svenske angriber, der nu skal kæmpe med tiden for at vende tilbage på topniveau.

- Ingen fortjener at blive skadet, men i dette tilfælde er det endnu mere trist, fordi det på dette tidspunkt i Zlatans karriere er meget, meget hårdt, tilføjer portugiseren.

Han ønsker ikke at spekulere i, hvorvidt Zlatan har spillet sin sidste kamp på allerhøjeste niveau.

- Det er jeg ligeglad med i øjeblikket. Jeg ønsker bare, at spilleren kommer sig, så godt han kan, og så må vi se, siger José Mourinho.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx