Af Ritzau - 19/01-17 15:03; Opdateret: 19/01-17 15:41

God åbning sender Thomas Bjørn i top-10 i Abu DhabiGod åbning sender Thomas Bjørn i top-10 i Abu Dhabi

Thomas Bjørn var den bedste af de fire danskere på førstedagen af European Tour-turneringen i Abu Dhabi.

storybild

Thomas Bjørn, her under sidste års Made in Denmark, fik en godkendt start i Abu Dhabi. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Den kommende europæiske Ryder Cup-kaptajn, Thomas Bjørn, leverede solidt golfspil på første runde af European Tour-turneringen Abu Dhabi HSBC Championship.

I løbet af de 18 huller lavede danskeren seks birdies, men to bogeys trak den modsatte vej. En samlet score i fire slag under banens par placerer danskeren på en delt tiendeplads.

Han har brugt fire slag mere end svenskeren Henrik Stenson, der fører turneringen i otte slag under par.

Svenskeren, der sidste år vandt majorturneringen British Open, indledte første runde på tiende hul. Med seks birdies på sine første ni huller grundlagde han den flotte score.

Tyske Martin Kaymer, der tre gange har vundet turneringen, er blandt spillerne, der deler andenpladsen to slag dårligere end Stenson.

Ud over Thomas Bjørn har turneringen deltagelse af tre andre danskere. Thorbjørn Olesen brugte et slag mere end Thomas Bjørn og er på en delt 27.-plads.

Lasse Jensen ligger delt nummer 75 efter en runde i par, mens Lucas Bjerregaard er delt nummer 95 efter en runde i et slag over par.

Turneringen har aldrig haft dansk vinder, men Thorbjørn Olesen var tæt på i 2013, da han sluttede på en delt andenplads.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx