Af Ritzau - 22/06-17 17:21

U21-landstræner afviser stor rotation i sidste EM-kampU21-landstræner afviser stor rotation i sidste EM-kamp

U21-landsholdet kommer i sin sidste EM-kamp til at foretage få ændringer i startopstillingen trods exit.

storybild

Niels Frederiksen kigger på, om man har friske spillere, når han skal sætte holdet mod Tjekkiet lørdag. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

Det danske U21-landshold i fodbold har kun æren på spil i holdets sidste EM-gruppekamp lørdag mod Polen.

Derfor kunne det være nærliggende at tro, at U21-landstræner Niels Frederiksen ville give spilletid til nogle af truppens marginalspillere, der har ofret en del af sommerferien for at være med.

Sådan ser landstræneren ikke på kampen, der i stedet skal bruges på at rette op på 0-2-nederlaget til Italien og 0-3-nederlaget til Tyskland.

- Når man møder folk for første gang, så siger man, at det første indtryk varer ved. Men når man forlader noget, så siger man også, at det er det sidste aftryk, som man sætter, der står tilbage.

- Hvis jeg skal bruge den talemåde til noget, så kan jeg vel sige, at vi skal sætte et godt aftryk. Og når jeg siger det, så mener jeg, at vi kommer til at stille med det hold, som er det stærkeste til den sidste kamp. Vi tager den kamp meget seriøst, siger Niels Frederiksen.

Et andet hensyn at tage kunne være, at der er otte af spillerne i den danske trup, der også har alderen til at være med ved næste U21-EM.

Af de otte er Marcus Ingvartsen ene mand om at have startet i begge EM-kampe i Polen, men det bliver ikke lørdag, at det første skridt mod at bygge en ny stamme op begynder.

- Det er rigtigt, det er et argument for at skifte ud, men det er ikke det væsentligste for mig. Vi skal stille det stærkest mulige hold, for vi skal vise, at vi både kan få point og score mål, når vi er hernede, siger Niels Frederiksen.

Lørdagens kamp mod Tjekkiet bliver den tredje på seks dage, og derfor er det i højere grad friskhed, som spiller ind på hans valg til startopstillingen.

- Jeg vil formentlig have mig nogle overvejelser i forhold til friskheden, for jeg tror, at det stærkeste hold er et frisk hold. Det skal vi bruge, for tjekkerne spillet meget fysisk.

- Jeg skal bruge træningerne til at kigge spillerne i øjnene. De skal have ild i øjnene, de må ikke være mentalt for smadrede, siger Niels Frederiksen.

Ved OL i Rio sidste år gav Niels Frederiksen spilletid til alle markspillere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx