Af - 04/09-13 13:01; Opdateret: 04/09-13 13:44

Patrick Nielsen møder sex-machinePatrick Nielsen møder sex-machine

En polsk knockoutbokser skal lørdag forsøge at tildele danske Patrick Nielsen karrierens første nederlag.

storybild

Patrick Nielsen, Nisse Sauerland og til højre Patrick "The Machine" Majewski. (Billede: Team Sauerland)

Kronprinsen i dansk boksning, Patrick Nielsen (19-0, 9 KOs), går lørdag i ringen ved Nordic Fight Night i Frederikshavn.

Her møder han polske Patrick ”The Machine” Majewski (21-1, 13 KOs), der påstår, at han har gjort sig fortjent til sit øgenavn ved sine præstationer i soveværelset.

- Det bliver den største kamp i Patrick Nielsens karriere. Majewski lægger tryg på sin modstander, så Patrick bliver nødt til at levere sit a-game, hvis han skal vinde, og det ved han, sagde promotor Nisse Sauerland onsdag på et pressemøde på Crowne Plaza Hotel i København.

Her var medier og Sauerland-boksere mødt frem for at se de to boksere stå ansigt til ansigt for første gang, og det var langt fra en skræmt polak, der med selvtillid i stemmen fik ordet.

- På det her niveau er alle i god form, men jeg kan være en maskine. Jeg er glad for mit øgenavn, for det passer godt til mig, og jeg er sikker på, at fansene får et show, sagde den 33-årige modstander.

LÆS OGSÅ: Boksestjerne elsker livet på vippen

Patrick ”The Machine” Majewski er kendt som en knockoutfighter, og danskerens træner Joey Gamache pointerede da også, at polakken, der har bokset alle sine tidligere kampe i USA og i flere store arenaer, er en mand, der ikke skal undervurderes i ringen.

Det var hovedpersonen selv enig i.

- Det bliver en hård kamp, og det bliver en lang kamp. Jeg har trænet til 12 omgange, lød det fra Patrick Nielsen.

Udover Patrick Nielsen er også norske Cecilia Brækhus og det danske stortalent Dennis Ceylan på programmet lørdag Frederikshavn.


LÆS OGSÅ: Boksestjerne elsker livet på vippen

LÆS OGSÅ: Patrick Nielsen møder knockout- polak

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

'Regnede forkert med 55.000 - ups,...
bt.dk
Skuespiller venter barn med sin...
bt.dk
De små hyldede Frederik: Men deres...
bt.dk
Dansk stjerneskuespiller og kæresten...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx