30/05-14 17:28; Opdateret: 30/05-14 19:00

Columbiansk stjerneskud smadrer alt og alle på enkeltstartColumbiansk stjerneskud smadrer alt og alle på enkeltstart

Den lyserøde førertrøje sidder fortsat på Nairo Quintana, der duellerede med Fabio Aru om fredagens etapesejr på hård bjergenkeltstart.

storybild

Nairo Quintana vandt dagens enkeltstart i overlegen stil. Dermed beholder han den lyserøde førertrøje og ligner et særdeles godt bud på en samlet vinder. (Billede: Polfoto/arkiv)

Nairo Quintana (Movistar) tager sandsynligvis den samlede sejr i Giro d'Italia på søndag.

Den 24-årige colombianer udbyggede på 19. etape - en bjergenkeltstart over 26,8 kilometer - sit forspring i klassementet med sin anden etapesejr i årets Giro.

Colombianer vinder hård bjergetape
Colombianer vinder hård bjergetape

Quintana lå længe og duellerede om fredagens sejr med det italienske hjemmebanehåb Fabio Aru (Astana), der satte alt ind på at slå den colombianske bjergkonge.

Aru blev hjulpet godt på vej af de mange tilskuere på vej op mod endestationen på toppen af Monte Grappa, men Quintana havde en afgørende fordel, da han undervejs modtog Fabio Arus mellemtider.

Fabio Aru fik sat en fantomtid og var over halvandet minut hurtigere end samtlige konkurrenter, da han kørte over målstregen.

Italiener kører fra Bak og co. og sejrer i Giroen
Italiener kører fra Bak og co. og sejrer i Giroen

Arus mellemtider var også bedre end Quintanas, men på det sidste stykke op mod mål fik colombianeren så megen fart i cyklen, at han til slut var 17 sekunder hurtigere end italieneren.

Fabio Aru kan dog glæde sig over, at hans indsats bragte ham op på tredjepladsen i klassementet. Rigoberto Uran Uran (Quickstep) er nummer to.

Bjarne Riis raser efter Giro-kaos: Det er en skandale
Bjarne Riis raser efter Giro-kaos: Det er en skandale

Der kan endnu nå at ske forskydninger i toppen af klassementet lørdag, hvor der venter rytterne en sidste tur i bjergene.

Giroen slutter på søndag med en flad tur mod Trieste.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Quintana snupper førertrøjen på kaotisk Giro-etape

LÆS OGSÅ: Riis-kaptajn tog tid på Cadel Evans

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx