Af Ritzau - 15/12-16 21:31

FCK-back indleder forhandlinger om planlagt klubskifteFCK-back indleder forhandlinger om planlagt klubskifte

Tom Høgli planlægger at returnere til Tromsø til sommer og skal forhandle med sin tidligere klub om kontrakt.

storybild

FC Københavns Tom Høgli håber at blive enige med Tromsø om en kontrakt fra sommeren 2017. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Bruno Fahy)

FC København har kontrakt med Tom Høgli frem til sommeren 2017, og planen har hele tiden været, at den norske back så vil returnere til Tromsø.

Derfor mødes Tom Høgli med den lokale klub Tromsø i næste uge for at forsøge at forhandle en aftale på plads.

- Det er naturligt, at vi mødes og diskuterer fremtiden, og så ser vi, om vi kan blive enige om et eller andet til sommer. Vores plan er fortsat at flytte tilbage, siger Tom Høgli ifølge NTB til NRK.

Den 32-årige nordmand har haft svært ved at få spilletid i FCK i denne sæson. Han har spillet i syv ud af 21 kampe i Alka Superligaen, og han har været i startopstillingen i tre kampe.

I Champions League er det heller ikke blevet til meget spilletid, men Høgli har været indforstået.

- Det har været et historisk godt efterår for FCK, og det har været sjovt at være en del af.

- Det er så simpelt, at de to som spiller højre- og venstreback er vældigt gode, og de er stamspillere på henholdsvis det svenske og det danske landshold.

- Min rolle er at spille lidt af og til og bakke dem op, siger Tom Høgli.

I forbindelse med kontraktforlængelsen frem til sommeren 2017 slog Høgli fast, at han herefter ville flytte tilbage til Tromsø med familien.

Tom Høgli siger, at han håber på en kontrakt på to et halvt eller tre år med Tromsø.

Nordmanden skiftede fra netop Tromsø til Club Brugge i 2011, før han i 2014 skiftede til FCK.

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Lamslået over Skats direktør-finte:...
bt.dk
Brøndby-profil brød sammen på sit...
bt.dk
Kronprins Frederik fortæller om sin...
bt.dk
FCM er danske mestre - Brøndby...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx