06/07-17 13:12; Opdateret: 06/07-17 14:11

Wozniacki-assistent: Vi er her for at vinde WimbledonWozniacki-assistent: Vi er her for at vinde Wimbledon

London. Sascha Bajin - Caroline Wozniackis træningsmakker og assistenttræner - er ikke en mand, der samler på sekundære topplaceringer.

storybild

I otte år arbejdede han sammen med den 23-foldige grand slam-vinder Serena Williams, og siden var han en del af den dobbelte Australian Open-vinder Victoria Azarenkas team.

Siden februar har han været en del af Wozniackis ditto, og han har set en udvikling, der giver ham tro på, at den danske tennisstjerne kan løfte Wimbledontrofæet næste lørdag.

- Caroline er nem at arbejde med, og samarbejdet er gået godt. Jeg har set udvikling hos hende. Hun er mere aggressiv, server bedre, og hendes selvtillid er vokset. Jeg håber, at jeg har spillet en rolle i det, siger Bajin.

- Hun har slået alle før og var tæt på at vinde i Eastbourne i sidste uge, hvor alle de bedste var med. Så hun har gode chancer for at vinde. Det er derfor, vi her. Ikke for at ryge ud i semi- eller kvartfinalen, tilføjer han.

Set fra sidelinjen under Caroline Wozniackis træning ser samarbejdet også velfungerende ud.

- Han er god at have med. Han kommer med gode fif, siger Caroline Wozniacki om den 33-årige tysker.

De indledte samarbejdet i februar på prøve, men valgte efter kort tid at fortsætte det.

Den danske tennisspiller har igennem karrieren haft tendens til at bryde efter kort tid med trænere, der fik hovedansvaret.

Nu er far Piotr Wozniacki manden med det overordnede ansvar for træningen, og han ser god kemi mellem datteren og Bajin.

- De har en god kontakt. Han har erfaring med gode spillere, så han kan helt klart hjælpe Caroline i en positiv retning, vurderer Piotr Wozniacki.

Han fortæller, at der ikke er sat længde på samarbejdet.

- Vi har lavet en åben aftale. Men det er Caroline, der bestemmer, siger Piotr Wozniacki.

Caroline Wozniacki skal efter planen igen i aktion torsdag aften, når hun i Wimbledons anden runde møder bulgareren Tsvetana Pironkova.

Wozniacki har vundet deres fire indbyrdes møder hidtil, men Pironkova er kendt som en haj på græs og har en Wimbledonsemifinale på sit cv.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familie ryddede op på loftet: Fandt...
bt.dk
Jens Gaardbo: Kronprinsen er en...
bt.dk
Forskere lover: NU løser vi gåden om...
bt.dk
Reaktionerne strømmer ind: Danskerne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx