Har du en god historie eller et tip? Kontakt redaktionen på
news@mx.dk
Verdensberømt musiker stiller op ved OL – og bliver nummer sjok
Violinisten Vanessa Mae stillede tirsdag op ved OL i Sochi. I Super-G.
Hun er mest kendt for at svinge buen over violinen.
Men den verdensberømte violinist Vanessa Mae har samtidig kørt på ski, siden hun var fire år.
Det fik hun lov til at vise for hele verden tirsdag.
Her stillede den 35-årige brite op ved OL i Sochi i kvindernes Super-G, og det kunne godt have endt bedre.
Vanessa Mae endte som den absolut sidste af alle OL-atleter, der gennemførte de to gennemløb. Hun blev nummer 67 – hele 50 sekunder efter guldvinderen Tina Maze fra Slovenien.
Det var dog ikke noget, der ødelagde humøret hos violinisten, der i Sochi kørte under sin fars navn Vanakorn. Hun stillede op for hans hjemland, Thailand.
- Jeg forventede at blive nummer sidst, men i sidste er det bare en stor oplevelse at komme til OL, sagde Vanessa Mae efter løbet til AFP:
- Jeg var lige ved at styrte tre gange, men jeg kom ned, og det var det vigtigste. Jeg var bange for, at jeg ville fare vild på banen, men jeg klarede det lige akkurat, sagde Vanessa Mae, der ikke var i nærheden af portene på vej ned.
22 kørere udgik undervejs.
LÆS OGSÅ: Jamaicas bobslæde-hold har fået populær slagsang - hør den her
LÆS OGSÅ: SE BILLEDERNE: VM i nøgenslædeløb
LÆS OGSÅ: Svensk guldhåb tabte bukserne under hoppe-konkurrence