18/12-17 19:18

Juventus-boss slipper for karantæne i sag om billetsalgJuventus-boss slipper for karantæne i sag om billetsalg

I en sag om billetsalg til klubbens fans slipper Juventus-præsident Andrea Agnelli for et års karantæne.

storybild

Andrea Agnelli kan som præsident i Juventus lede fodboldklubben videre efter en succesrig appel. Scanpix/Marco Bertorello

Torino. Juventus-præsident Andrea Agnelli får alligevel ikke et års karantæne for at sælge billetter til fodboldklubbens yderliggående fans.

Det besluttede en appelinstans under Det Italienske Fodboldforbund (FIGC) mandag.

Juventus modtog samtidig en hårdere bødestraf, der blev fordoblet fra 300.000 euro til 600.000 euro (4,5 millioner kroner).

Og Juventus skal desuden spille en hjemmekamp med en af hovedtribunerne, Curva Sud, lukket. Det vil ske i Serie A-kampen 22. januar hjemme mod Genoa.

Andrea Agnelli, der blev idømt et års karantæne i september, slipper ifølge appelinstansen med at afsone karantæne til dags dato.

Dog skal Agnelli betale en større bøde, som øges fra 20.000 euro til 100.000 euro (744.000 kroner).

Anklageren havde oprindeligt krævet præsidenten udelukket i to et halvt år og appellerede ligesom Agnelli afgørelsen i september.

Agnelli blev blandt andet beskyldt for at have solgt sæsonkort og andre billetter til yderliggående fans af Juventus. Disse billetter blev handlet på det sorte marked.

Agnelli har indrømmet at have mødtes med Rocco Dominello, som siden er blevet idømt fængsel i otte år for ulovlig handel med billetter.

Møderne fandt dog ifølge Agnelli kun sted i forbindelse med festlige lejligheder, hvor et stort antal andre fans også var til stede.

Agnelli hævder, at Juventus aldrig havde intention om at involvere sig i kriminelle aktiviteter.

Ifølge anklageren har der i mindst 15 år eksisteret et system, hvor yderliggående Juventus-fans har sikret ro og orden på stadion mod at få adgang til salg af billetter.

Juventus-sikkerhedsdirektør Alessandro D'Angelo og chef for billetsalg Stefano Merulla slipper også for lange karantæner.

I den første dom fik D'Angelo 15 måneders karantæne, mens Merulla fik et års karantæne.

Kun Juventus' forhenværende marketingchef Francesco Calvo fik afvist sin appel og skal afsone et års karantæne og betale 20.000 euro i bøde.

Agnelli-familien har ejet Juventus i snart et århundrede, og 42-årige Andrea Agnelli har stået i spidsen for klubben siden 2010.

Juventus har afvist, at klubben har gjort noget forkert.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Familiefar i chok! Stop så jeres...
bt.dk
Tillykke til Prinsesse Isabella: I...
bt.dk
Flere biler i voldsomt trafikuheld:...
bt.dk
Superliga-klippe kan ikke mere og...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx