Af - 15/09-13 15:57; Opdateret: 15/09-13 17:13

AGF nedlagt af oprykkerholdAGF nedlagt af oprykkerhold

AGF havde bolden mest, men Viborg var mest effektive og tog alle tre point.

storybild

Viborg FF's Babajide Ogunbiyi har scoret til 0-1, søndag eftermiddag i superligakampen mod AGF på NRGi Park i Aarhus. (Gregers Tycho/POLFOTO)

Der var fart, tempo og intensitet i søndagens tidlige superligaopgør mellem AGF og Viborg i Aarhus.

Viborg vandt overraskende 1-0. Selvom AGF var mest i boldbesiddelse, havde flest skud på mål og kom frem til flest chancer, var det alligevel oprykkerne, der trak sig sejrrigt ud af opgøret.

LÆS OGSÅ: AGF lejer Manchester City-spiller.

Viborg havde inden opgøret ikke tabt i Aarhus i superliga-sammenhæng siden 2002 og med Babajide Ogunbiyis hovedstødsmål efter 20 minutter som den eneste scoring i kampen, fortsatte viborgenserne sin imponerende pointstime i smilets by.

AGF formåede dermed ikke at følge op på sidste rundes storsejr over OB, og med nul point i matchen forbliver Peter Sørensens tropper på tredjepladsen med 13 point.

Viborg avancerede til fjerdepladsen med 12 point. Over 90 minutter var sejren fortjent. Viborg startede bedst, og topscorer Thomas Dalgaard var tæt at bringe gæsterne foran efter blot to minutter.

Herefter kom AGF'erne bedre med i opgøret, men hjemmeholdet havde svært ved at sætte spillet op. Alt for ofte løb aarhusianernes angreb ud i sandet, og da Osama Akharraz endelig kom frem til en oplagt scoringschance gled den lille dribler meget symptomatisk i bolden og afslutte lige på Michal Peskovic i Viborg-målet.

LÆS OGSÅ: Ni mål i vildt AGF-comeback

Bedre gik det ikke for Søren Larsen, der ellers havde scoret tre mål i sine seneste to opgør for de hvide. Lange Larsen satte ikke mange fødder rigtigt og blev udskiftet med Jesper Lange i pausen. Viborg og Superligaens topscorer, Thomas Dalgaard, havde heller ikke en af sine bedste dage og viste sig uvant uskarp, da han brændte helt fri foran mål kort inde i anden halvleg.

AGF's pres og powerplay i sidste halvdel af anden halvleg blev aldrig rigtig farligt, og så kunne Viborg rejse hjem med alle tre point.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx