Af - 10/08-14 11:24

Godt nyt for landsholdet: Superliga-komet tæt på dansk statsborgerskabGodt nyt for landsholdet: Superliga-komet tæt på dansk statsborgerskab

FC Midtjyllands livlige og målfarlige offensive midtbanespiller med de sudanesiske rødder kan snart blive til rådighed for Morten Olsen.

storybild

Pione Sisto vil være en gevinst for landsholdet, ifølge Peter Bonde. (Billede: Polfoto)

- Jeg kommer fra Sydsudan, men er opvokset hér i Danmark, så derfor føler jeg mig da klart som en del af det danske samfund og vil gerne spille for det danske landshold og repræsentere Danmark.

Sådan lyder det fra 19-årige Pione Sisto til Jyllands-Posten på klingende jysk, der er et af de mest lysende talenter i Superligaen. Og måske kan han snart få lov til at trække landsholdstrøjen over hovedet.

- Jeg bestod statsborgerskabstesten i første forsøg, og Indfødsretskontoret har haft de nødvendige dokumenter liggende i et år, men jeg er blevet lovet en afslutning af min sag omkring årsskifte, siger Pione Sisto til Jyllands-Posten.

FC Midtjylland møder græsk storhold
FC Midtjylland møder græsk storhold

Flot comeback sender FC Midtjylland til tops
Flot comeback sender FC Midtjylland til tops

Årsagen til, at FC Midtjylland-spilleren ikke har dansk statsborgerskab til trods for, at han er opvokset i Danmark, er, at først kom til landet, da han var to måneder gammel.

I 1995 valgte spillerens familie nemlig at flygte fra hjemlandet Sudan på grund af borgerkrig. Siden har Pione Sisto og familien boet i det midtjyske, hvor de i dag bor i Tjørring ved Herning.

Men nu håber den driblestærke spiller snart, at han kan bære de rød-hvide farver. Det er han dog langt fra ene om at synes. Den assisterende landstræner for landsholdet, Peter Bonde, sagde således for få dage siden til DR, at landsholdet også vil kunne få gavn af ham:

- Hvis man lytter til interviews med ham, er han jo mere jysk end Niels Hausgaard. Så det ærgrer os, at han ikke allerede nu er indlemmet i vores forskellige ungdomslandshold.

- Både Morten (Olsen, red.) og jeg har flere gange spurgt til, hvor processen er. Vi vil da rigtig gerne have, at Pione bliver dansker hurtigst muligt, og det skulle han i virkeligheden have været for længe siden, synes vi, siger Peter Bonde til DR.

FCM-dribler: - Det var et FEDT mål
FCM-dribler: - Det var et FEDT mål

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx