30/03-18 11:15

Dortmund vil udsætte Bayern Münchens titelfestDortmund vil udsætte Bayern Münchens titelfest

Hvis Bayern slår Dortmund, og Schalke sætter point til mod Freiburg, kan sydtyskerne lørdag tage mesterskabet.

storybild

Arjen Robben (i midten) og Bayern München kan lørdag blive tysk mester for sjette år i træk. Reuters/Michaela Rehle / Arkiv

Dortmund. Bayern München kan allerede lørdag ende som tysk mester.

Med syv spillerunder tilbage er det så godt som givet, at den sydtyske storklub genvinder mesterskabet.

Før weekendens kampe i Bundesligaen har Bayern slået et stort hul på henholdsvis 17 og 18 point til de nærmeste forfølgere fra Schalke 04 og Borussia Dortmund.

Netop Dortmund er modstanderen lørdag, hvor de mangeårige rivaler mødes i München.

- Vores plan er, at de ikke kommer til at fejre mesterskabstitlen mod os, siger Dortmund-træner Peter Stöger.

Bayern-kanten Arjen Robben ser frem til mødet mod Dortmund, der tidligere har givet sydtyskerne hård kamp om mesterskabstitlen. I 2013 stod de to hold desuden over for hinanden i Champions League-finalen.

- Jeg elsker de store kampe, og tidligere var kampene mod Dortmund altid store.

- Det er chancen for at vise lidt mere af, hvad man kan, siger Robben til fodboldmagasinet Kicker.

Hvis titlen skal uddeles lørdag, vil det ud over en Bayern-sejr kræve, at Schalke få timer forinden sætter point til i en hjemmekamp mod Freiburg.

Bayern München har vundet det tyske mesterskab de seneste fem sæsoner, men det er 13 år siden, at det senest lykkedes holdet at hjemføre titlen på eget græs.

Hvis Bayern skulle tage titlen lørdag, så er der ikke tale om en rekord. I 2014 sikrede Bayern sig allerede det tyske mesterskab 25. marts i ottendesidste spillerunde. Det var med den nuværende Manchester City-manager, Josep Guardiola, som træner.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Verdensstjerne med ultimativ hyldest...
bt.dk
Forløst Brøndby-helt: 'Det her er et...
bt.dk
Zorniger om lille matchbold: 'Det her...
bt.dk
Åh nej: Markant vejrskifte på vej
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx