Af Ritzau - 21/01-17 13:04

Norsk langrendsveteran vender tilbage med sejrNorsk langrendsveteran vender tilbage med sejr

Marit Bjørgen tog World Cup-sejren på ti kilometer fri stil i Sverige efter en måneds fravær.

storybild

Marit Bjørgen strøg til tops, da kvindernes langrendskaravane nåede til svenske Ulricehamn. Arkivfoto. (Billede: Reuters/Lehtikuva)

Den norske langrendsveteran Marit Bjørgen kørte alle konkurrenterne agterud, da kvinderne kørte World Cup i Ulricehamn lørdag.

I ti kilometer fri stil trak Bjørgen fra og sejrede med en margin på 10,7 sekunder ned til finnen Krista Pärmäkoski og 24,9 sekunder ned til hjemmebanefavoritten Charlotte Kalla.

Den 36-årige norske veteran har holdt pause i en måned og var ikke en del af den årlige Tour de Ski, men formen er bestemt intakt, viste hun.

Efter fem kilometer var Kalla blot syv sekunder efter Bjørgen, men nordmanden kørte stærkt på anden halvdel af løjpen.

Bjørgens landsmand Heidi Weng, som vandt Tour de Ski, blev nummer seks lørdag. Hun var 34 sekunder efter vinderen.

I den samlede World Cup er Heidi Weng fortsat solidt i front med sine 1391 point. Krista Pärmäkoski er nummer to med 1112 point.

Efter sejren kom Marit Bjørgen op på 523 point. Hun er indtager sjettepladsen efter 19 af de 31 World Cup-løb.

Bjørgen gjorde comeback i november i denne sæson efter halvandet års pause, da hun blev mor.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx