Af Ritzau - 01/05-17 14:32; Opdateret: 01/05-17 22:20

Stor overraskelse gør Wozniacki til ny favorit i PragStor overraskelse gør Wozniacki til ny favorit i Prag

Karolina Pliskovas nederlag gør Caroline Wozniacki til den bedst seedede, når danskeren genoptager grussæson.

storybild

Caroline Wozniacki skal i første runde møde japaneren Misaki Doi. (Billede: Reuters/Ashraf Mohammad Mohammad Alamra)

Efter en kamppause på 23 dage genoptager tennisspilleren Caroline Wozniacki tirsdag grussæsonen ved WTA-turneringen i Prag.

Den hører til blandt de mindre på WTA-touren, og med sin placering som nummer 11 i verden er danskeren seedet som nummer to.

Men danskeren er allerede mandag blevet den bedst seedede og ny favorit i turneringen, efter at den topseedede tjekke, Karolína Plísková, tabte sin kamp i første runde.

Pliskova tabte med 6-7, 2-6 til den italienske alt-eller-intet-spiller Camila Giorgi.

Tirsdag er det så Wozniackis tur, og hun tager hul på begivenheden i Prag som klar favorit mod japaneren Misaki Doi, der ligger nummer 52 på verdensranglisten. Der er tale om deres første møde.

Wozniacki var senest i aktion 8. april, da hun tabte sin kvartfinale i Charleston med 2-6, 4-6 til letten Jelena Ostapenko.

Netop Ostapenko kan i tilfælde af sejr blive udfordringen i anden runde, hvis letten i første runde slår ukraineren Lesia Tsurenko.

Ostapenko ligger nummer 50 i verden, men ikke desto mindre har hun tilføjet Wozniacki to klare nederlag i løbet af det seneste år.

Wozniacki spiller sin første kamp tirsdag klokken 11.

Danskeren stiller i næste uge op til den store turnering i Madrid. Sæsonens kulmination på grus, French Open, begynder 28. maj.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx