Af Ritzau - 05/06-17 18:24

Tredjeseedet schweizer booker kvartfinale i French OpenTredjeseedet schweizer booker kvartfinale i French Open

Stanislas Wawrinka besejrede Gaël Monfils og møder Marin Cilic i sin fjerde kvartfinale i French Open.

storybild

Stanislas Wawrinka (i blåt) spillede sig mandag i kvartfinalen i French Open. (Billede: Scanpix/Christophe Simon)

Stanislas Wawrinka kunne ånde lettet op efter tre sæt, da han mandag blev klar til kvartfinalen i French Open.

Her besejrede den tredjeseedede schweizer franske Gaël Monfils 7-5, 7-6 (9/7), 6-2.

Dermed undgik Wawrinka en alt for lang og opslidende kamp, men Monfils bed ellers fra sig i de to første sæt, før kræfterne slap op i tredje sæt.

Monfils brød også først, da han bragte sig foran 3-2 i første sæt i Wawrinkas serveparti.

Schweizeren brød dog tilbage til 4-4 efterfølgende, og han brød igen til sætsejren 7-5.

I andet sæt var der også grus i maskineriet hos Wawrinka, da han blev brudt med det samme og kom bagud 0-1.

Billedet var dog det samme umiddelbart efter, da Monfils skulle serve og blev brudt til 1-1.

Herefter gik de to spillere hånd i hånd frem til 6-6, og der skulle tiebreak til at afgøre sættet.

Igen sled Monfils sig tilbage og afværgede fire sætbolde i alt undervejs, før Wawrinka servede andet sæt hjem med 9-7 i tiebreaken.

Tredje sæt blev anderledes sikkert med to servegennembrud og en 6-2-sejr til den 32-årige French Open-mester fra 2015.

Stanislas Wawrinka er dermed klar til sin fjerde kvartfinale i French Open, og her møder han Marin Cilic, der er seedet som nummer syv.

Kroaten var oppe imod Kevin Anderson, og Cilic var foran 6-0, 3-0, da sydafrikaneren efter 48 minutter måtte trække sig med en lårskade.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx