27/12-17 23:36

Kriseramte AC Milan sejrer i lokalt pokalopgørKriseramte AC Milan sejrer i lokalt pokalopgør

På et mål i det 104. minut vandt AC Milan med 1-0 over Inter i Coppa Italia-kvartfinalen.

storybild

Patrick Cutrone scorede, da AC Milan sendte Inter ud af Coppa Italia. Reuters/Alessandro Garofalo/arkiv

Milano. AC Milan har haft en skuffende sæson, men onsdag fik klubbens fans en succesoplevelse at varme sig på, da lokalrivalen Inter blev slået 1-0 i den italienske pokalturnering.

Der skulle dog gå 120 minutter på de to klubbers fælles hjemmebane, før AC Milan-spillerne kunne række armene i vejret som sejrsherrer.

I den forlængede spilletid havde angriberen Patrick Cutrone sørget for kampens enlige fuldtræffer, da han snød offsidefælden og let kunne dirigere et indlæg fra Suso videre i mål.

Pokalturneringen ligner den letteste vej til en triumf for AC Milan i denne sæson. I sommer købte klubben og dens nye kinesiske ejere ellers en masse nye spillere, men succesen er udeblevet i Serie A.

Det fik i november ledelsen til at fyre cheftræner Vincenzo Montella. Men resultaterne er ikke blevet bedre af at få den tidligere topspiller Gennaro Gattuso ved roret.

AC Milan er aktuelt nummer 11 i Serie A, men onsdagens pokalsejr giver formentlig lidt mere ro på de indre gange i storklubben.

I pokalturneringens semifinale skal AC Milan møde Lazio, der tirsdag vandt 1-0 over Fiorentina. De andre to kvartfinaler spilles først i næste uge.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Ekspert slår alarm: 'Det her er den...
bt.dk
Politiet advarer: Det her tilbud ER...
bt.dk
Dansk musiker vil være 'X...
bt.dk
Se kortet: Disse byer mister deres...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx