Af Ritzau - 27/06-17 21:58

Fodboldhelt får store prygl i professionel tennisdebutFodboldhelt får store prygl i professionel tennisdebut

49-årige Paolo Maldini røg ud af en turnering i Milano med et brag. Nu er tenniskarrieren slut.

storybild

Der er nok ingen fare for, at tenniskarrieren kommer til at skygge for Paolo Maldinis 24 år som fodboldstjerne i AC Milan. (Billede: Scanpix/Marco Bertorello)

I 2009 indstillede han en 24 år lang karriere som forsvarer for AC Milan, men tirsdag var Paolo Maldini tilbage i professionel sport.

Denne gang var der dog tale om tennis, for selv om han har rundet 49 år, stillede han op i herredouble i Challenger-turneringen Aspia Tennis Cup i sin hjemby, Milano.

Der er dog stadig et stykke vej til toppen. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra tirsdagens debut i det professionelle selskab sammen med makkeren Stefano Landonio.

Duoen fik ikke et ben til jorden i første runde mod Tomasz Bednarek og David Pel, der vandt 6-1 og 6-1.

Maldini og Landonio var kommet med på et wildcard efter at have vundet en amatørturnering. Men deres deltagelse blev altså en kort fornøjelse.

Med nederlaget er den spirende tenniskarriere allerede slut for Maldini, der til daglig er teknisk direktør i fodboldklubben Miami FC.

- Det var en stor oplevelse, som jeg virkelig nød, men jeg vil ikke gentage den, siger Paolo Maldini ifølge nyhedsbureauet AFP.

Maldini er anerkendt som en af historiens bedste forsvarere i italiensk fodbold.

Han vandt 26 trofæer med Milan, deriblandt fem gange Champions League, inden han indstillede karrieren som 41-årig.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx