Af Ritzau - 14/03-17 18:34

FA indleder sag mod Manchester United efter balladeFA indleder sag mod Manchester United efter ballade

Ander Herreras røde kort mod Chelsea skabte vrede hos Manchester United-spillerne, og det får konsekvenser.

storybild

Ander Herreras røde kort mod Chelsea skabte ballade. (Billede: Scanpix/Justin Tallis)

Det Engelske Fodboldforbund (FA) kommer til at køre en sag mod Manchester United.

Det skyldes en episode mandag under Uniteds kvartfinalekamp ude mod Chelsea i FA Cuppen.

Her formåede Manchester Uniteds spillere ikke at styre sig ifølge anklagen fra FA.

Ti minutter før pausen pådrog gæsternes Ander Herrera sig advarsel nummer to, og spanieren blev derfor udvist.

Manchester United-spillere stimlede derefter sammen om dommer Michael Oliver.

- Klubben kan svare på anklagen frem til fredag 17. marts klokken 18 (klokken 19 dansk tid, red.), meddeler FA på sin hjemmeside.

Manchester United tabte kampen 0-1 og røg ud af FA Cuppen.

Chelsea skal møde Tottenham i den ene semifinale, mens den anden semifinale bliver et anliggende mellem Manchester City og Arsenal.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx