Af Ritzau - 23/12-16 10:11; Opdateret: 23/12-16 10:31

Horsens henter forsvarsveteran i BrøndbyHorsens henter forsvarsveteran i Brøndby

Martin Albrechtsen forlader Brøndby og spiller resten af sæsonen i AC Horsens.

storybild

Martin Albrechtsen fortsætter karrieren i AC Horsens. (Billede: Scanpix/Ólafur Steinar Gestsson)

Forsvarsspilleren Martin Albrechtsen skifter Brøndby ud med AC Horsens, hvor han har underskrevet en aftale frem til sommeren 2017.

Det oplyser Horsens på klubbens hjemmeside.

36-årige Albrechtsen havde egentlig kontrakt med Brøndby sæsonen ud, men har ikke fået meget spilletid og har altså valgt at spille foråret i Horsens.

Horsens-træner Bo Henriksen mener, at midterforsvareren kommer til at bidrage med erfaring og ærgerrighed.

- Det siger alt om hans karakterstyrke og karaktertræk, at han vil droppe det sidste halve år i Brøndby og tage et halvt år i AC Horsens for at vise, at han stadig er en fantastisk spiller.

- Han kommer til AC Horsens med masser af power, energi og tro, og vi glæder os til at se ham i den gule trøje, siger Bo Henriksen.

Martin Albrechtsen er noteret for i alt 48 minutter i Alka Superligaen i denne sæson fordelt på to kampe, men råder over solid erfaring fra næsten to årtier i topfodbold.

Han debuterede i den bedste række for AB helt tilbage i 1998 og har i den hjemlige liga desuden optrådt for FC København, FC Midtjylland og Brøndby.

Albrechtsen har også tilbragt fem sæsoner i engelsk fodbold, hvor han spillede for West Bromwich og Derby, og han er derudover noteret for fire A-landskampe.

Nu står han så over for endnu et stop i en lang fodboldkarriere.

- Jeg har mødtes med Bo Henriksen, og som person står han for meget af det, AC Horsens står for med fightervilje, gejst og positivitet, men først og fremmest hårdt arbejde, og jeg glæder mig til at blive en del af det, siger Martin Albrechtsen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx