25/07-17 18:46; Opdateret: 25/07-17 19:15

Britisk svømmestjerne slår vild verdensrekord i VM-semiBritisk svømmestjerne slår vild verdensrekord i VM-semi

Den 22-årige brite Adam Peaty er første svømmer nogensinde til at komme under 26 sekunder på 50 meter bryst.

storybild

Adam Peaty slog endnu en verdensrekord, da han tirsdag aften svømmede sig i finalen i 50 meter bryst. Scanpix/Ferenc Isza

Budapest. Det blev til endnu en verdensrekord, da den britiske svømmestjerne Adam Peaty tirsdag aften stensikkert svømmede sig i VM-finalen ved 50 meter bryst.

22-årige Peaty tilbagelagde distancen i tiden 25,95 sekunder, og han barberer dermed 15 hundrededele af den verdensrekord, han satte tidligere tirsdag.

Det er første gang, at en svømmer kommer under 26 sekunder på distancen.

Adam Peaty skal forsøge at sikre sig guldmedaljen, når finalen i 50 meter bryst svømmes onsdag aften. Her skal han blandt andre konkurrere med sydafrikanske Cameron van der Burgh, der også er klar til finalen.

Og sydafrikaneren var imponeret over sin britiske kollega efter tirsdagens løb.

- Det er virkelig imponerende. Han er den første i historien (til at komme under 26 sekunder, red.), lød fra sydafrikaneren ifølge AFP.

- Han er en legende, og det er et privilegium at overvære disse fantastiske svømmere i vores levetid, sagde Cameron van der Burgh.

Også den canadiske svømmer Kylie Masse slog verdensrekord tirsdag aften. Det skete på kvindernes finale i 100 meter ryg i tiden 58,10 sekunder.

Hun slog dermed britiske Gemma Spofforths tid på 58,12 sekunder.

Masse tog sig af guldmedaljen i kvindernes 100 meter ryg, mens Kathleen Baker og Emily Seebohm tog sig af henholdsvis sølv og bronze.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Cykelrytter dræbt af puma - slæbt ind...
bt.dk
Michael Laudrup færdig som træner på...
bt.dk
Line Baun: Det lyder uhyggeligt...
bt.dk
Kronprins Frederik om udsigten til at...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx