Af Ritzau - 07/06-17 16:20; Opdateret: 07/06-17 17:39

Halep laver stort comeback mod hårdtslående ukrainerHalep laver stort comeback mod hårdtslående ukrainer

Elina Svitolina bragede mod sejren, men satte det hele over styr i French Open-kvartfinalen mod Simona Halep.

storybild

Elina Svitolina vekslede mellem høj klasse og nervøs defensiv mod Simona Halep i kvartfinalen ved French Open. (Billede: Reuters/Pascal Rossignol)

Efter at flere favoritter var væk enten på grund af afbud eller tidligt exit ved årets French Open var tredjeseedede Simona Halep af flere udråbt som en af favoritterne til at gå hele vejen.

Finalisten fra 2014 lever endnu, men hun var nede med et sæt og 1-5 i andet, inden hun trods matchbold imod sig fik vendt billedet og tog sejren på 3-6, 7-6 og 6-0 i kvartfinalen mod femteseedede Elina Svitolina.

- Jeg ved ikke, hvordan jeg kom tilbage. Det var virkelig hårdt. Hun (Elina Svitolina, red.) spillede stærkt.

- Jeg var lidt heldig, må jeg sige. Jeg tror, jeg var mentalt stærk, for jeg gav ikke op, og det er måske årsagen til, at jeg vandt kampen, siger Simona Halep ifølge AFP.

Med sit kraftfulde spil tvang 22-årige Svitolina rumænske Halep i defensiven, og på ganske kort tid havde hun bragt sig på 5-0 i første sæt.

Herefter blev Svitolina forsigtig, og det udnyttede Halep til at reducere til 3-5, inden ukraineren tog sættet hjem.

Også i andet sæt var det ukrainsk dominans fra starten.

Svitolina spillede sig på 5-1, inden hun igen forfaldt til en defensiv stil, som bragte rumæneren tilbage.

I en nærmest tro kopi af første sæt nærmede Halep sig comebacket, og denne gang gik den unge ukrainer helt i stå.

Fem partier på stribe gav Halep en føring på 6-5, men trods 40-0 i Svitolinas serv kunne rumæneren ikke gøre det færdigt. Derfor måtte de ud i tiebreak.

Her nåede Svitolina at have en matchbold, inden Halep tvang opgøret ud i tredje sæt på sin første sætbold.

Det sættab drænede Svitolina fuldstændig, og tredje sæt blev lige så ensidigt som indledningen på første sæt - blot med omvendt fortegn.

Halep var totalt dominerende og cruisede semifinalepladsen hjem med 6-0.

I onsdagens anden kvartfinale måtte den sidste tilbageværende franskmand forlade turneringen.

Andenseedede Karolína Plísková vandt 7-6, 6-4 over Caroline Garcia, og tjekken møder nu Halep i semifinalen.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx