15/10-17 08:45

Unge topatleters forældre frygter spiseforstyrrelserUnge topatleters forældre frygter spiseforstyrrelser

Team Danmark modtager et stigende antal henvendelser om potentielle spiseforstyrrelser fra bekymrede forældre.

storybild

København. Flere og flere forældre til unge elitesportsudøvere frygter, at deres barn lider af en spiseforstyrrelse, og derfor tager de i stigende grad kontakt til Team Danmark for at søge råd.

Det siger sportsernæringskonsulent i Team Danmark Majke Jørgensen til DR.

- Vi oplever, at mange forældre til unge idrætsudøvere kontakter os for at få vejledning om, hvor man kan henvende sig for at få hjælp til problemet.

- De oplever, at deres barn ændrer adfærd. At de pludselig bliver indelukkede, triste og har humørsvingninger. At de ikke vil deltage i fællesspisning. At de siger, de har spist, men det har de ikke, siger Majke Jørgensen.

En spiseforstyrrelse kan stå i vejen for udøvernes drøm om at få en professionel karriere inden for deres sportsgren.

Ud over et svækket immunforsvar kan konsekvenserne være nedsat muskelstyrke, dårligere udholdenhed og en dårlige koncentrationsevne.

- Og så er man mere udsat for skader og træthedsbrud, som kan have store konsekvenser i en sportslig karriere, siger Majke Jørgensen til DR.

Julie Aglund Lauridsen stoppede sin karriere i svømmebassinet, efter at hun blev ramt af en spiseforstyrrelse.

Hun nåede at blive nummer ti ved et VM, inden hun fik en spiseforstyrrelse.

- Jeg begyndte at træne dårligere. Jeg havde ikke samme overskud, jeg havde ikke samme energiniveau. Man kunne se det på tiderne til træningen. Man kunne se det på tiderne til stævnerne, siger den 21-årige ekssvømmer til DR.

/ritzau/

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx