Af - 23/01-15 10:39; Opdateret: 23/01-15 11:15

Gudmundsson om spiller-episode: Jeg er meget ked af detGudmundsson om spiller-episode: Jeg er meget ked af det

Landstræner Gudmundur Gudmundsson retter skarp kritik af den danske presse, efter en kritisk historie uden hold så dagens lys torsdag.

storybild

- Kasper Søndergaard er en af holdets mest loyale spillere. Han er holdets mand, og jeg er meget ked af det, der skete omkring ham i går.

Sådan indledte Danmarks landstræner Gudmundur Gudmundsson det planlagte pressemøde fredag formiddag i Qatar.

Gudmundsson trods sejr: Skuffende anden halvleg
Gudmundsson trods sejr: Skuffende anden halvleg

Islændingen henviste til en sag fra et dansk medie, der torsdag bragte en video af højrebacken til træning, hvor man hørte ham sige ordet ‘respektløst’ og kaste en flaske vand i gulvet. Episoden blev koblet sammen med, at Skjern-spilleren i et interview dagen forinden havde udtrykt, at han savnede mere spilletid - og så blev sagen fremstillet som om, at der var intern splid mellem Kasper Søndergaard og trænerteamet.

Det fik hovedpersonen selv til omgående at gå til Twitter for at forklare, at der absolut ikke var nogle problemer.



Gudmundsson efter debut: Ikke den start, jeg havde ønsket
Gudmundsson efter debut: Ikke den start, jeg havde ønsket

Senere blev videoen og den tilhørende artikel fjernet fra det pågældende medies hjemmeside, men ikke før den nåede at sprede sig - blandt andet til flere islandske medier, der generelt følger med i, hvad der rører sig i den danske trup. Og det fik altså landstræneren til at give de fremmødte pressefolk en opsang.

- Jeg kan ikke forstå, hvorfor man har taget den beslutning at opdigte en historie, som ikke er sand - om en konflikt, som ikke eksisterer. Hvad vil man opnå med det, spurgte landstræneren retorisk.

Kasper Søndergaard kom på banen i anden halvleg i torsdagens kamp mod Rusland, men han gjorde ikke god figur af sig selv. Han brændte begge sine skud på mål og blev efterfølgende hevet ud igen.

Så er vi videre! Lauge nedlagde den russiske bjørn
Så er vi videre! Lauge nedlagde den russiske bjørn

- Jeg synes, han blev påvirket af det før kampen og under kampen. Holdet blev påvirket af det, og jeg blev påvirket af det. Vi har forsøgt at være åbne og have et godt samarbejde med pressen, men jeg synes, det er et brud på tilliden, når man på den måde kommer ud med en historie om noget, der er sket under træningen, sagde den skuffede landstræner og rundede af:

- Jeg har ikke oplevet noget lignende i min 25 år lange karriere.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx