11/05-18 16:06

Atletico-træner må se Europa League-finale fra tribunenAtletico-træner må se Europa League-finale fra tribunen

Atlético Madrid har ikke fået medhold i anke, og derfor er Diego Simeone i karantæne i finalen mod Marseille.

storybild

Uefas disciplinærudvalg opretholder Diego Simeones karantæne i Europa League-finalen i næste uge, hvor Atlético Madrid møder Marseille. Scanpix/Pierre-philippe Marcou

Madrid. Atlético Madrid må klare sig uden træner Diego Simeone på bænken i næste uges finale i Europa League.

Den spanske storklub har fredag tabt en ankesag, oplyser Det Europæiske Fodboldforbunds (Uefa) disciplinærinstans. Dermed skal Simeone fortsat afsone fire dages karantæne.

Simeone blev udvist og sendt på tribunen, da den spanske storklub slog Arsenal i semifinalen.

I det første opgør i London mellem Arsenal og Atlético fik Simeone i første omgang en advarsel, da han mistede besindelsen i kampens indledning.

Dommeren valgte at give et rødt kort til Atléticos Sime Vrsaljko efter ti minutter, mens Arsenals Héctor Bellerín slap uden videre tiltale, da han lavede et frispark lidt senere.

Det forstod Simeone ikke noget af, og det lod han dommeren vide.

Senere blev Atlético Madrid-træneren sendt op på tribunen, hvor han kunne se sit hold få 1-1 med hjem.

Den første af fire karantænedage blev afsonet i returkampen mod Arsenal, hvor Atlético Madrid vandt 1-0.

Anden karantænedag skal den argentinske træner afsone, når Atlético 16. maj møder Marseille i Europa League-finalen.

/ritzau/NTB

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Dansk tv-vært trækker sin datter fra...
bt.dk
Christiania lukker Pusher Street: 'Vi...
bt.dk
Prins Felix går sin egen vej - gør...
bt.dk
Se billederne: FCM hyldet i stor stil...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx