Af Ritzau - 09/12-16 15:30

Dansk golfkvinde er delt treer før finalerundeDansk golfkvinde er delt treer før finalerunde

Emily Kristine Pedersen er tre slag fra førstepladsen under forkortet golfturnering i Dubai.

storybild

Emily Kristine Pedersen spillede en solid runde i et slag under par fredag. (Billede: Scanpix/Money Sharma)

Den danske golfspiller Emily Kristine Pedersen fortsatte fredag de gode takter på andendagen af Ladies European Tour-turneringen Dubai Masters.

Den 20-årige dansker fra Smørum gik således anden runde i et enkelt slag under par, og hun avancerer derfor fra fjerdepladsen til en delt tredjeplads.

Samlet er danskeren fire slag under par, og dermed har hun brugt et slag mere end englænderen Florentyna Parker på andenpladsen og tre slag flere end Felicity Johnson i front.

Førende Johnson gik en fantomrunde i 64 slag, hvilket var seks slag bedre end de næstbedste på anden runde.

Turneringen afgøres lørdag med tredje runde, da den er blevet forkortet fra 72 til 54 huller.

Det skyldes, at al spil blev suspenderet på førstedagen, da en caddie faldt om på hul 13 og kort efter blev erklæret død.

Ud over succesfulde Emily Kristine Pedersen er tre andre danskere også med i finalerunden.

Nanna Koerstz Madsen ligger delt nummer 32, Nicole Broch Larsen er delt nummer 43, og Malene Jørgensen er delt nummer 53.

Daisy Nielsen missede cuttet.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx