09/04-18 09:26

Chelsea-profil dumper sæsonenChelsea-profil dumper sæsonen

Selv ikke en triumf i FA Cuppen vil redde Chelseas sæson, siger César Azpilicueta efter nyt pointtab.

storybild

César Azpilicueta scorede til 1-0, men Chelsea måtte alligevel nøjes med 1-1 søndag mod West Ham fra den tunge ende af Premier League. Scanpix/Andrew Couldridge

London. Chelseas sæson står ikke til at redde.

Sådan lyder det fra forsvarsstjernen César Azpilicueta, der søndag scorede Chelseas mål i 1-1-kampen mod West Ham på hjemmebane.

Det forsvarende engelske mesterhold kan seks runder før Premier Leagues afslutning næppe nå at slutte i top-4, der giver adgang til Champions League, og i Champions League er holdet røget ud.

Chelsea er fortsat med i FA Cuppen, hvor holdet møder Southampton. Men selv ikke en sejr i verdens ældste fodboldturnering kan løfte sæsonen væk fra en dumpekarakter.

- FA Cuppen er en stor turnering, men det er ikke nok for os. Vi vil selvfølgelig forsøge at vinde den, men det kan ikke redde vores sæson, siger César Azpilicueta ifølge Reuters.

I sidste sæson førte italieneren Antonio Conte Chelsea frem til mesterskabet, men manageren har ikke kunnet få sine spillere til kontinuerligt at levere gode præstationer.

Det var søndagens remis mod West Ham et symbol på, mener den pressede manager.

- Den her kamp var vores sæson i en nøddeskal.

- Vi skabte mange chancer, men vi udnyttede dem ikke. I stedet tillod vi modstanderen at komme til to chancer, og de udnyttede den ene, siger Antonio Conte til BBC.

Chelsea har ti point op til tredje- og fjerdepladsen, der begge giver adgang til Champions League.

Antonio Conte afviste at svare på, om Chelsea kunne lukke det hul. I stedet begyndte italieneren at grine, da spørgsmålet kom.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Betina Hald Engmark: Sådan blev jeg...
bt.dk
Skole forbød eleverne at fejre blå...
bt.dk
Kvinde reddede to-årig dreng væk fra...
bt.dk
Nægtede at følge...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx