Af - 01/12-13 15:10; Opdateret: 01/12-13 15:21

Smut, håndboldfolk! Nu skal der svømmes herSmut, håndboldfolk! Nu skal der svømmes her

Få et indblik i hvordan Jyske Bank Boxen fra søndag bliver lavet om til en svømmehal. Her skal der i december afholdes kortbane-EM i svømning.

storybild

SÅdan kommer det til at se ud i Jyske Bank Boxen, når der fra den 12. december afholdes kortbane-EM. Eller sådan cirka: Dette er en projekttegning fra bud-runden, og der kommer nok til at ske små ændringer i den endelige udforming.

Man tager 2,4 millioner liter vand og pumper det ind i en hal.

Og … nå ja, så bygger man lige et par bassiner først, så Europas bedste svømmere har noget at jagte guld, sølv og bronze i.

Jeanette Ottesen om brud: Folk var begyndt at tale
Jeanette Ottesen om brud: Folk var begyndt at tale

Søndag begynder det lidt specielle arbejde, der skal omdanne Jyske Bank Boxen til en svømmehal, så den er klar til kortbane-EM midt i december.

- Selv om jeg har set mobilbassiner masser af gange, så er det stadig lidt surrealistisk, og jeg glæder mig til at se det færdigt. Vi håber da også på at kunne lokke mange publikummer ud for oplevelsens skyld: For at 'se hvordan de har gjort det', siger eventmanager på arrangementet, Jakob Staun, der ikke vil ud med prisen for monstrommet.

På lørdag skal det efter planen stå færdigt. Gulvet vil være hævet 2,2 meter. Hallen vil være delt op i to af et stort tæppe. Der vil være plads til 6.300 tilskuere. En Depeche Mode-koncert fredag aften har betydet, at 30 mand vil arbejde i døgndrift for at nå at det til tiden.

Jeanette Ottesen ny mester i.... tørsvømning?
Jeanette Ottesen ny mester i.... tørsvømning?

- Der findes ingen svømmehaller herhjemme med plads til så mange tilskuere. Svømning er ikke noget man flokkes til, så det var en forudsætning for at få EM, at det kunne bygges op, siger Jakob Staun.

En af de danske medaljehåb glæder sig til sit første store mesterskab på hjemmebane.

- Det bliver mærkeligt at stå i hallen med det setup, men jeg tror det bliver enormt cool. Og så bliver det da meget federe at vinde guld, når alle kan synge med på nationalsangen bagefter, forestiller brystsvømmeren Rikke Møller Pedersen sig.

Og vandet? Det tager 24 timer at fylde de 2,4 millioner liter vand i de to bassiner. Og 10 timer at tømme dem. Og så er hallen så småt klar til håndbold-EM i januar.

Andre læser lige nu

Hvad tænker du..?
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx