07/07-17 18:15

Lars Bak ser frem til afbræk efter ny Greipel-skuffelseLars Bak ser frem til afbræk efter ny Greipel-skuffelse

Nuits-Saint-Georges. André Greipel (Lotto Soudal) har vundet etapesejre i 12 grand tours i træk, men i årets Tour de France er den tyske veteransprinter ikke kommet godt fra land.

storybild

Nuits-Saint-Georges. André Greipel (Lotto Soudal) har vundet etapesejre i 12 grand tours i træk, men i årets Tour de France er den tyske veteransprinter ikke kommet godt fra land.

Mens landsmanden Marcel Kittel (Quick-Step) fredag tog sin tredje etapesejr efter en uhyggelig tæt målfotoafgørelse med Edvald Boasson Hagen (Dimension Data), blev Greipel nummer ni.

Han har været med fremme i et par af de andre spurter, men ikke tæt på at vinde.

Han ligner en mand, som mangler selvtillid i massespurterne efter den sløje indledning, og hans danske holdkammerat Lars Bak er glad for, at der er nogle dage til næste potentielle massespurt.

- Det er nok meget godt, der lige kommer et afbræk. Så kan vi efter hviledagen kæmpe videre for sejrene. Så er vi mentalt ovenpå igen, siger Bak.

For nederlagene gør ondt på en sprinter, men måske et par dage i gruppetoen kan få Greipels selvtillid tilbage. Det tror Lars Bak i hvert fald på.

- Vi er ikke slået endnu. Der skal mere til, siger han.

Den 37-årige dansker arbejdede ligesom torsdag hårdt forrest i feltet for at skaffe Greipel en chance i en spurt.

- Vi kører ikke for at blive nummer ni. Det gør vi ikke.

- Det er selvfølgelig sjovere, når Greipel vinder. Meget sjovere. Men om han vinder eller ej, så er det stadig det (neutralisering af udbrud, red.), jeg er med for. Det ændrer ikke så meget, siger Bak om det forgæves arbejde i front af feltet.

/ritzau/

Har du læst disse?

Andre læser også

Hvad tænker du..?

Lige nu på BT.dk

Medier: Weinstein anholdes fredag
bt.dk
Morgan Freeman beskyldt for...
bt.dk
Dansk supermarkedskæmpe sender...
bt.dk
Solgt i hele landet: Spis ikke denne...
bt.dk
Hitter på mx

Annonce



Hitter på mx